Gys og gru i kælderen

Jeg sad og tænkte over hvad det kunne være imens jeg lyttede. Lyden nede fra kælderen blev ligeså stille højere og højere og indimellem kunne jeg høre noget falde ned på gulvet fra en af de støvede hylder vi havde dernede. Jeg blev mere og mere bange og jeg turde ikke gå derned og kigge. Det kunne jo være alt muligt, så jeg sad bare helt stille i det ene hjørne af mit værelse. Jeg vidste der var et vindue ned til kælderen, men det havde ikke været åbnet lige siden vi flyttede ind. Jeg sad og tænkte over om der kunne være nogen der havde ødelagt ruden og gået der ned eller hvad det kunne være. Jeg tænkte på at ringe til min mor og far men jeg turde slet ikke sige noget eller bevæge mig. Jeg var helt vildt bange. Jeg tog alligevel min mobil op af min lomme bare for at skrive til dem at de skulle komme hjem men der stod bare intet signal. Jeg tænkte det var mærkeligt fordi der plejer da altid at være signal. Så listede jeg ligeså stille op til min computer ,hvor jeg var ved at skrive stil, og se om jeg kunne gå ind på facebook og skrive til mine naboer at de skulle komme over og se hvad der var i kælderen, men da jeg prøvede at gå ind på internettet stod der bare siden kan ikke vises. Jeg blev endnu mere bange og den raslen som kom nede fra kælderen var nu blevet til en banken ind mod kælder muren. Jeg havde kun i tankerne at det var en eller anden der havde kravlet ind af vores vindue, men jeg vidste bare ikke rigtigt hvorfor der var nogen der skulle gøre det. Jeg lyttede godt efter nu der var slet ingen raslen mere, så jeg rejste mig og listede ind i køkkenet hvor kælder lemmen var. Lige da jeg kom ind i køkkenet så jeg at kælder lemmen var gået op og der hang tre stykker reb oppe i loftet, og det mærkeligste var at bagved hvert reb hang der et ur der stod stille det ene ur stod på 22.26 det andet stod på 22.28 og det tredje stod 22.30. Det var da underligt, så kiggede jeg på min mobil der var klokken 22.18 og jeg vidste at min mor og far kom hjem omkring klokken 22.25 så der var ikke lang tid til, men et minut føltes som en evighed når jeg var så bange. Pludselig lød der et kæmpe brag ovenpå, jeg fik et kæmpe chok. Jeg løb ind på mit værelse og låste. Der var mange underlige lyde ovenpå og jeg tænkte kun på det værste. Så kom der et skrig deroppe fra det var rigtigt højt, man kunne høre det var en mand med en meget meget dyb stemme. Jeg kravlede mere og mere sammen over i hjørnet. Jeg kiggede på min mobil igen klokken var nu 22.20, men det var underligt min mobil var helt rød nu, som om den var fuld af blod. Jeg tog min hånd ned i lommen for at se hvorfor mobilen var fyldt med blod, da jeg tog hånden op var den også fyldt med blod, jeg skreg så højt uden at tænke over der var en ovenpå. Lige da jeg var stoppet med at skrige kunne jeg høre han løb ned af trappen og samme tid kunne jeg høre bilen køre ind i vores garage. Der var helt stille i huset nu, men så kunne jeg høre nogen fodtrin det kom tættere og tættere på det var ham tænkte jeg. Så gik bag døren op og jeg kunne høre han gik væk fra mit værelse igen. Min mor kom ind af døren og råbte ”nu er jeg hjemme, din far kommer lige om 2 minutter”. Jeg turde ikke sige noget jeg sad bare og rystede. Så kom der et utrolig højt skrig det var min mor. Jeg kunne høre hun skreg og græd helt vildt. Så pludselig blev der helt stille og noget fik mig til at kigge på min mobil klokken var 22.26 som det første ur i køkkenet. Jeg tænkte det kan ikke passe det her og jeg skyndte mig at løbe ud af mit værelse og ovenpå. Jeg kravlede ind på min fars kontor ind under skrivebordet. Jeg sad helt stille og lyttede. Jeg kunne høre han kom op af trapperne et trin efter et. Jeg begyndte at græde og jeg rystede som om jeg frøs helt vildt meget. Så hørte jeg døren nedenunder gå op og jeg hørte min far råbe ”piger”? Manden på trappen gik hurtigt ned igen, kunne jeg høre. Jeg sad stadig under skrivebordet og var meget meget bange. Jeg hørte et kæmpe skrig nedenunder eller var det et hyl. Jeg rejste mig lynhurtigt op, der var meget larm nedenunder. Det lød som om de sloges, jeg begyndte at liste ligeså stille ned ad trappen og ind på badeværelset nedenunder. Så blev der helt stille og jeg kiggede igen på min mobil klokken var 22.28. Jeg tænkte at det ikke kunne være sandt, det var ligesom det andet ur i køkkenet. Jeg tænkte på hvad der mon var sket med far og mor, men jeg kunne ikke holde ud at tænke på at de måske var døde. Jeg kunne igen høre manden med sine tunge langsomme skridt, han gik op ad trappen han troede nok stadig jeg var deroppe. Da han lige var nået helt op fra trappen gik jeg ud fra badeværelset og ind i køkkenet. Jeg så min mor og far hænge i de reb jeg havde set før, foran det ur som passede med det tidspunkt hvor de døde. Jeg var helt stille jeg vidste ikke hvad jeg skulle tænke eller gøre. Jeg tog en stol satte den lige under det tredje reb, jeg rejste mig op på stolen med min mobil i hånden, jeg tænkte slet ikke jeg skubbede bare stolen væk. Mobilen landede på køkken gulvet og klokken var 22.30.