Det var tidligt om morgenen da Finn gik ud på terrassen. Det var alligevel svært at tage af sted, tænkte han, mens han studerede det rødgule hus for en sidste gang. Solen var ved at stå op ude i horisonten, og det gav et smukt rødt genskær ud over vandet, selvom der var toget ude på næsset på den tid af døgnet. Det var som om huset stadig gemte på hemmeligheder de ikke kendte. Som huset stod der i røde mursten og med de skæve gule vinduer var det som om det stadig summede af hemmeligheder. Men det var nok også det bedste. Finn gik ned af den ujævne have sti som var blevet græsset til gennem de mange år huset havde stået der. Finn fortsatte ud i den tæt belagte tåge og ud i den tæt belagte uvished. I lommen på Finns ternede skjorte lå det sidste stykke af den gamle dagbog. Han havde alligevel svært at gemme historien. Finn tog det slidte stykke papir op af lommen og studerede det for tiende ekstra sidste gang. Der kom en raslen fra hovedindgangen. Finn skyndte sig at putte papiret i lommen og vendte sig om i en hurtig bevægelse. En mørk skikkelse trådte ud i tågen ”er her nogen, F F Finn er det dig?”. Det var Gitte. Gitte så spørgende på Finn, som om hun ventede på Finn skulle forklare hende et eller andet der var hændt. Gitte stod i joggingbukser og det så ud som om hun lige var blevet vækket fra en hæslig drøm.” Er Edward kommet ombord? hvornår sejler vi?” spurgte Gitte uforstående og kiggede sig omkring som om hun aldrig havde været der før. ”Vi er på lejrskole, ude på næsset” prøvede Finn disparat, men kunne heller ikke selv finde hoved eller hale på det der skete nu.
Det er gratis at oprette en konto