Pepita Katarina er en novelle af Helle Pryds Helle. Den er med i novelle samlingen ”Ti fingre fra eller til: frasagn” som udkom i år 2002. Det er en fortælling om den lille pige Pepita Katarina, som bor sammen med hendes sin mor og sine brødre på landet. Hun falder ned i et trug og efterfølgende hverken taler eller hører hun i fire år. Da hun en dag er ved at blive kørt ned råber hun ”mor”.
Der er få gange gjordt brug af en alvidende fortæller1, som nogen gange kommenterer2, da der både er indre synsvinkel hos Pepita Katarina og hendes mor. Dette medfører at man bedre kan ”forstå” tekstens handling, specialt hvorfor moren reagerer som hun gør i slutningen af novellen. Ellers er der blevet brugt en objektiv fortæller, som kun bliver brudt få gange af overnævnte. Det har betydning hvilke assosiationer vi som læsere får, og hvordan vi analyserer/fortolker tingene som sker. Brugen af to forskellige synsvinkler som nærmest modsiger hinanden inden for analyse modellerne, er iøvrigt normalt for de moderne tekster. Novellen er opbygget kronologisk, så der er ingen flashbacks som kan virke forvirrende, hvilket er vigtigt da denne tekst er ens en smule svær at analyserer analysere, pga. det sparsomme ordforbrug ordforråd. Det er typisk for Helle Pryds Helles tekster3 at de er meget sparsomme på ord, man kan nærmest sige at hendes tekster er skiletter skeletter. Hvorimod andre forfattere ville have gjordt brug af flere tillægsord. Dette gør at der nærmest ikke er noget rigtigt eller forkert i læserens egen tolkning af historien, da det ikke er tydeligt hvad hun vil have os til at konkludererkonkludere.
Det er gratis at oprette en konto