Den kroniske uskyld

Bogen hedder ”Den kroniske uskyld”, og den blev udgivet i 1958 på Det Schønbergske Forlag. Det var efter 2. verdenskrigen, som sluttede i 1945.

Forfatter:

Forfatteren til bogen er Klaus Rifbjerg. Klaus Rifbjerg er født den 15. december 1931, og han er også kendt som ”Store Klaus”. Han voksede op i Amager og er i dag en kendt dansk forfatter. Hans første debut var digtforsamlingen ”Under vejr med mig selv”, og derefter udgav han mange andre bøger som Mænd og kvinder, Regnvejr og Den kroniske uskyld, som er en klassiker i dansk litteratur. I dag er han 78 år gammel. Han er kendt for at fortælle om sin egen barndom.

Referat:

Bogen handler om Tore og Janus. De møder hinanden i mellemskolen, og de bliver hurtigt bedstevenner. Tore er den dreng, som Janus har ledt efter hele sit liv. Det er altid Tore & Janus. Ingen kan skille dem ad.

Bogen er kronologisk, og når de bliver ældre, sker der selvfølgelig også en ændring i handlingen. I starten handler den meget om skolen og hvor dygtig Tore er, mens der bliver blandet forhold, kærlighed og drama ind i handlingen senere hen. Janus ser meget op til Tore, fordi han er, som han er, og alle kan lide ham. Janus lader altid Tore bestemme, og der bliver også fortalt lidt om fru Riemer, som er mor til Tore. På et tidspunkt flytter de til Ålborg, fordi fru Riemer har fundet en kæreste, og det trækker Janus’ humør ned. Han savner Tore rigtig meget, og det hjælper ikke, selvom de skriver breve til hinanden. Efter 3 måneder kommer de hjem igen, men dog er Tore meget anderledes. Poul, som var moderens kæreste, har behandlet hende grusomt. Han havde gjort hende gravid, men han var næsten aldrig hjemme. Derudover har han tævet moderen, så hun valgte at flytte tilbage til København igen, og i mellemtiden fik hun en abort. Efter de var kommet hjem, virkede Tore kold og bleg, og det var som om, der var en maske på hans ansigt. Efter han fortalte Janus, om den brutale oplevelse, var han lettet. Der blev holdt en fest, og lidt efter lidt kom den gamle Tore frem igen.