Der har været mange gange i livet, hvor man har haft et valg, mellem ja eller nej. Nogen gange har det været svære valg, andre gange har det været nemme, hvor man bare vidste hvad man skulle svare. Men i nogle situationer kan det være svært at sige nej til folk, fordi man ikke tør at sige fra, og så svare man bare ja, selvom det faktisk var det sidste man ønskede at sige.
Der var på et tidspunkt, for mange år siden, en situation jeg havde svært ved at komme ud af. Jeg var bedste veninder med en pige fra min klasse, og vi gik kun i 2. klasse. Jeg var meget genert dengang, og turde dårligt nok at sige min egen mening, og gjorde bare hvad hun gjorde. Hver gang hun spurgte mig om noget, så hun hentydede til, at det var det hun ville, så svarede jeg selvfølgelig bare ja, fordi jeg ville nødig have at vi blev uvenner eller noget. Vi var også sammen hver evig eneste dag næsten, fordi at det ville hun, og det havde hun tiden til, men det var jo ikke lige altid at jeg havde det, men jeg turde jo ikke sige nej, til at jeg ikke lige kunne være sammen med hende, så det blev endnu et ja. Jeg kunne skam godt lide min bedste veninde, på nogen punkter, men nogen gange ville jeg ønske at jeg kunne sige min mening, uden at hun blev sur. For hver gang jeg sagde min mening, blev hun enten fornærmet eller sur, og det kunne jeg egentligt ikke lide, så jeg forholdte mig bare til at sige ja, hvis det var ting hun gerne ville. Jeg måtte heller ikke være sammen med andre end hende, fordi det ville hun ikke have, så jeg blev nødt til at være sammen med mine andre veninder i smug, så hun ikke opdagede noget. Men det sjove var, at hun gerne måtte være sammen med andre, det var bare mig, der ikke måtte det! til sidst følte jeg mig som en dukke, der hang på nogle snore, og blev styret af hende.
Det er gratis at oprette en konto