Novellen handler om Helene og hendes storesøster. Storesøsteren fortæller om sin barndom hvor hun led af store søvnproblemer fordi hun var så bange hver gang hun skulle sove, hun mente nemlig at dukkerne blev levende når hun lagde sig til at sove. Da hun ikke tør at lægge sig til at sove fordi hun simpelthen er så bange prøver hun at holde Helen vågen ved hele tiden at spørge om hun sover. De lægger i en køje så hvis Helene ikke svarer stikker hun hovedet helt ned til hende så hun kunne mærke hende ”jeg stak mit hoved ned til dig og stirrede så indædt på din nakke, at du mærkede det og var nødt til at svare.” Hun gjorde alt for at holde Helene vågen, rev hendes dyne af, kilde hende under tæerne indtil hun begynde at græde. Nogle gange lod hun hende ligge i at par timer og vækkede hende så igen ”Helene vågn og jeg skal fortælle dig noget meget hemmeligt.” Selvom Helene var så træt ville hun ikke lade hende sove og pirrede hende. Men på trods af det endte det altid med at det var storesøsteren der begyndte at græde og lå og puttede sig op af søsteren. Hun var så misundelig på at Helene havde så nemt ved at sove.
Det er gratis at oprette en konto