Historien Det fremmede barn af E.T.A. Hoffmann (Forgjort, 1817) er en fantastisk fortælling, der handler om et barn med overnaturlige evner, som kommer til vores verden. Historien sætter meget fokus på differensen, efter hvor rig og fattig man er. Man lægger også meget mærke til hvordan voksne oftest har mistro til deres børn, indtil det modsatte er bevist. Teksten er skrevet af en 3. persons fortæller, så historien indeholder ikke rigtigt nogle hovedroller. Historien giver læseren hele vejen igennem et visuelt billede af teksten fx når de beskriver en af de fornemme børn: Drengen havde lange pludderbukser på og en lille jakke af skarlagenrødt klæde, der fra øverst til nederst var besat med gyldne snore og tresser, og han havde en lille blank sabel ved siden; på hovedet havde han en mærkværdig rød har med en hvid fjer; under den kiggede han frygtsomt og sky ud med sit lille, bleggule ansigt og sine matte og søvnige øjne. Det er en lang, men præcis forklaring og det oplever man ofte gennem teksten. En anden grund til man for det visuelle billedet er fordi historien er skrevet på en meget detaljeret måde; om menneskernes og skabningernes udseende, men også miljøet omkring dem bliver nævnt meget præcist. Historien holder sig til 2 scener: skoven og huset. Det giver et mere overskueligt og forstående indblik. Selve teksten er skrevet på gammelt dansk som når fx de siger oh søde, hvad er der dog i vejen, kære børn osv. men historien indeholder også bogstaverne ”Æ, Ø og Å” hvilket må betyde af teksten senere hen er blevet modaniseret, da de i gammel dansk brugte ”AE, OE og AA” i stedet. Teksten er opstillet overskueligt og skaber et godt indblik, da den er delt op i afsnit og er opstillet i lige margener linjer.
Det er gratis at oprette en konto