Fortællingen handler om manden Elef, som lever i fremtidens Danmark. Det fundamentale livsgrundlag i dette fremtidssamfund, er nuet. I starten affinder Elef sig med dette forhold, men som bogen skrider frem bliver han mere og mere optaget af hændelser i sin fortid, og for at binde sine vidt forskellige dage sammen, begynder han at skrive en roman. Stik imod Elefs, og hele samfundets syn på parforhold, bliver han forelsket i pigen Maya. De to flygter fra den verden, som ikke kan forstå eller acceptere deres kærlighed til hinanden. Elef og Maya finder eksil hos den gamle heks Varinka, som fortæller dem om hvordan verden så ud dengang menneskerne havde følelser. Fænomenet følelser chokerer de to elskende, men de ønsker stadig at blive sammen. Heksen giver dem opgaven at renskrive hele verdens åndelige udvikling i en række romaner.
Det er Elefs behov for sammenhæng og optagethed af sin fortid, der drager læseren ind i historien, hele vejen igennem læser vi nemlig den roman, som han begynder at skrive. Han skriver den fordi, som han siger "Begreberne får først rigtig betydning når de bliver nedfældet" (s. 163, bund). Dermed kommer vi altså ind på det tidspunkt, hvor Elef for alvor mærker tvivlen til samfundssystemet rodfæste sig. Det personlige pronomen, nutidsbeskrivelserne og i det hele taget dagbogsformen, med subjektive beskrivelser, bevirker en næsten komplet indlevelse i udviklingen Elefs sjæleliv og betragtninger.
Det er gratis at oprette en konto