Analyse af Svend Åge Madsens 'Se Dagens Lys'

Se Dagens Lys er en roman skrevet af Svend Åge Madsen i år 1980. Hovedtemaet i bogen er fremtiden eller måske mere konkret fremtidssamfund kontra nutidssamfund. En meget samfundskritisk bog. Det kommer vi ind på senere.I korte træk handler teksten om Elef som lever i fremtidens samfund. I fremtidens samfund lever man i et såkaldt ”udskiftningssystem”. Udskiftningssystemet vil sige, at man får nye omgivelser hver dag. For eksempel en ny kone, nyt hus og nye venner. Elef får en dag en ny kone som han bliver meget forelsket i. Menneskerne i udskiftningssystemet kender slet ikke til kærlighed på overfladen, udover hvad de har læst om i bøger fra gammel tid. Derfor forstår Elef heller ikke, hvorfor han bliver ved med at tænke på denne kone - Maya. Normalt ville en ny kone også være helt naturlig. Såvel som man med tiden, helt naturligt, vil glemme de gamle koner. Elef har dog ført logbog og kan sagtens huske Maya. Sammen kæmper de en hård kamp for at blive sammen. Hele samfundet er pludselig imod dem, da en sådan forbrydelse anses for at være alvorlig. Man er jo født til at skulle have nye omgivelser hver dag.

Som sagt handler novellen primært om det fremtidssamfund, som Svend Åge Madsen har forestillet sig, perspektiveret med vores nuværende. I den forbindelse er det også væsentligt lige at nævne at man tydeligt kan se at bogen er skrevet i firserne. Det er jo en fremtidsforestilling, som man egentlig ikke har i noget konkret. Altså, det er jo bare Svend Åge Madsens forestilling. Havde historien for eksempel været skrevet inden for de sidste fem år, ville computer og generelt teknologi have en meget større indflydelse. Vi ved jo, i dag, hvor meget det har indflydelse på vores samfund. Bare en lille ting som mobiltelefonen. Havde den været skrevet inden for de sidste fem år, eller måske bare de sidste ti år, havde mobiltelefonen haft en væsentlig større rolle. I teksten er det formodentlig en fastnettelefon. ”Jeg ringer lige og ser om vi kan låne en vågn i aften” (S. 25 – L. 32). ”Vi fandt en telefon på et ubefærdet sted” (S. 112 – L. 18). Havde de haft en mobiltelefon, havde de nok brugt den i stedet.Det såkaldte udskiftningssystem, er altså et samfund hvor man dagligt udskifter sin omgangskreds og sine omgivelser. I et sådan samfund, vil man i løbet af få dage fortrænge sin fortid, da der hele tiden sker så meget nyt man skal forholde sig til. ”Men heraf følger også en nedsat evne til at holde fast: i ideer og i de oplevelser man har været i gennem. Erindringerne blir uskarpe, blandes, forsvinder. Før i tiden kunne man huske et menneske man havde mødt for et år, ja ti år siden. Man kunne som gammel huske den skole man gik i, sine klassekammerater, sine lærere.” (S. 151 L. 6)Når man dag for dag skifter tilværelse, uafhængigt og tilfældigt, vil der heller ikke opstå jalousi, misundelse, praleri og had. I dag opstår jalousien ind af en kant. Hvis naboen har fået en ny bil, har mennesker tilbøjelighed til at blive misundelige og vil også gerne have en ny bil. Dog er det ikke sikkert man har de økonomiske ressourcer til det, og så kan man begynde at blive rigtig jaloux og måske endda rakke ned på naboen og kalde ham en af de fine eller lignende. En sådan situation ville aldrig opstå i udskiftningssystemet, ifølge Svend Åge Madsen. Havde naboen en stor bil i dag, ville man måske selv få en mage til i morgen, hvor imod naboen måske måtte nøjes med en cykel. Man kunne altså bare se frem til i morgen, hvis ikke man var tilfreds med den nuværende tilværelse. ”Når man boede et nyt sted hver dag kunne man ikke bygge større og flottere end andre, man havde ikke grund til at prale, man havde ikke grund til at misunde, boede man småt i dag, ville man måske komme til at bo stort i morgen, man blev ikke knyttet til et bestemt sted og så derfor ikke ned på dem der boede andre steder. Når man fik nyt arbejde hver dag, blev det aldrig kedeligt, man kunne ikke slå sig ned som uundværlig specialist, og man skulle ikke se skævt til kollegaer der blev forfremmet” (s. 145 l. 2). Sådan bare at kunne være utilfreds med dagen i dag og så bare vente til i morgen, for at blive tilfredsstillet, er at forkæle mennesket rigtig meget. Det kan der umuligt blive noget godt ud af på lang sigt, for hvad skal man så stræbe efter? Hvis man alligevel bare får et nyt job i morgen, som er endnu bedre end det i dag. Så skal man slet ikke kæmpe for tilværelsen mere. Hvis du alligevel ikke kan blive forfremmet til en højere stilling på jobbet, hvorfor så gøre noget ekstraordinært ud af det? Tilværelsen, som ellers må siges at være en af de største opgaver, man har fået tildelt som menneske. En rigtig svær en af slagsen. Hvis den bare kan kører på autopilot, bliver man ikke et ret godt menneske. Man opnår ikke de humane færdigheder. Måske forsvinder misundelse og jalousi. Derimod vil folk garanteret blive dobbelt så kyniske og egoistiske. ”I, kuvøsebørn, kan ikke forstå smerten over at blive svigtet af en mangeårig ven.” (S. 135 – L. 1). At blive svigtet gør helt sikkert ondt, men det gør også en stærk. Man bliver psykisk klogere, og ved nu måske bedre hvordan man skal tackle situationer som denne. Det er umuligt at undgå at blive svigtet som menneske. Hvis man derimod lever i udskiftningssystemet, er svigt fortid. For at blive et godt menneske, skal man dog både kunne grine og græde sammen. Det styrker en at opleve både sorg og smerte. Hvis man kun oplever positive oplevelser, og aldrig står i dilemmaer, ville man få en tendens til bare at tage livet og de gode oplevelser med et gran salt. Man vil aldrig kunne stille sig tilfreds med den tilværelse man har fået én dag. Man ved man får en ny i morgen, så hvorfor gøre noget særligt ud af den, man alligevel kun har i en dag? Menneskelige mål forsvinder. Som tidligere påpeget, hvad skal man så stræbe efter. Dine omgivelser glemmer alligevel dig og dine handlinger i løbet af kort tid. Du får ”et nyt liv” hver dag.Som der også bliver påpeget i bogen, vil alle kompetencer forsvinde. Alt det der med at tage en lang uddannelse og virkelig sætte sig ind i et fag bliver fortid. Man har jo ikke mulighed for at tage en uddannelse, når du vågner op et nyt sted hver dag. I bogen bliver det dog påpeget som ligegyldigt, da man jo alligevel har hvad man skal bruge. ”- Vi høster nu frugten af denne specialisering. Den førte os til at der dagligt fremkom mængder af nye købmandsvarer, blev fundet nye måder at tale til børn, nye cementblandinger med nye egenskaber. Og den kaster mængder af nye tekniske produkter af sig. I har sikkert somme tider spekuleret over hvor vi har vores hjælpemidler fra. Telefoner, vi kan alle sammen bruge dem, kan hurtigt lære at reparere dem, men skabe dem ud af intet, det kunne intet menneske nu om dage” (S. 128 – 129 L. 38) Meget bemærkelsesværdigt er det, at forsidebilledet forestiller en almindelig menneskekrop, men med en computer i stedet for hovedet. Det beskriver det fundamentale princip i udskiftningssystemet godt. Man lever jo ligesom en computer. Firkantet sagt, gør en computer kun det den bliver bedt om, men har ingen følelser, kan ikke føle skepsis og i det hele taget lever den bare som en død ting, der bliver holdt i live ved hjælp af brugeren af computeren. Lidt på samme måde kunne man sige at Madam Datam er brugeren af computeren og styrer menneskerne, som skal forestille at være selve computeren. Det er altså tydeligt at Svend Åge Madsen finder begrebet ”tid” som et meget abstrakt begreb. Der er intet facit. Han leger meget med begrebet, det kan man tydeligt se, når han skriver en bog som denne, som jo egentlig handler om tid. Hvis man kigger på bogens egentlige budskab, så er det soleklart. I korte træk, vær tilfreds med den tid man lever i, lev i nuet, men fortræng ikke fortiden. Alle burde læse denne bog, så man kunne få øjnene op for hvor godt det er, at man også oplever negative ting i livet. Det giver glæde ved livet. Når man også oplever en masse negative ting som menneske, som man helt naturligt vil stå ansigt til, vil man lære at værdsætte de gode ting i livet. Titlen understreger også Svend Åge Madsens budskab ret tydeligt. Stop op, se dagens lys. Man lægger ikke mærke til at solen skinner, at man er rask, og at planterne springer ud hvert forår. Man har en tilbøjelighed til at gå og være negativ og man kan godt finde livet meningsløst. Vi ved vi alligevel skal herfra engang, så hvorfor kæmpe for noget, der alligevel snart får ende. Vi ved ikke engang hvornår vi skal herfra. Umiddelbart lyder det jo klar meningsløst. ”Og følelsen af meningsløshed, man spildte sit liv, tilværelse føltes pinagtig meningsløs.” (S. 130 – L. 18). Sådan er det bare ikke. Der er en grund til vi er til, hvorfor, må man gøre op med sin egen samvittighed.