I en anden verden

Jeg var en glad og frisk dreng på 13 år som hedder Emil. Og jeg var altid nysgerrig og aldrig kunne holde sig væk fra ballade. Jeg havde ikke så mange venner, så han snakkede bare med sig selv. Og det var min mor var lidt bekymret over. Jeg kom næsten altid hjem og var ked af det. ”Jeg ved bare jeg bliver til noget stort en dag, så kan de andre lærer det” Sagde han inden i sig selv. ”Hvem narre jeg? Jeg bliver jo aldrig til noget.” sagde han til sig selv igen. En dag kom jeg dirket hjem fra skolen, og sad hjemme og tænkte på hvordan det kunne være at komme til en anden verden? Hvor det er mig der bestemmer over alt og alle. ”Men kan det la’ sig gøre?” og slog hånden ned i bort. Min onkel var videnskabsmand, og har opfundet mange ting for vi bruger i hverdagen. Fx: el-bilen og soltaget osv. Efter jeg, og min familie havde spist, ringede jeg til sin onkel. De snakkede i flere minutter. Til sidst fandt vi en dag hvor vi kunne snakke om det og måske lægge planer. Dagen kom, jeg tog min cykel, og cyklede op til min onkel. Da jeg var kommet var klokken lidt over to. ”Hej Emil. Du da vokset en del.” Jeg nikkede bare og sagde ”hej”. Min onkels hus var meget stort. Vi besluttede os at gå ned i kælderen, og så startede samtalen. Min onkel, tænkende sig rigtig grundt over det. Efter flere timer fandt de ud af noget. Men projektet var alt for stort til vi bare kunne lave det på en dag. Så hver fredag tog jeg hen til min onkel. Tre måneder var gået og var projektet færdig, og de skulle teste den. Jeg var meget nervøs, og på den anden side var jeg også meget stolt over det han havde lavet sammen med min onkel. Ingen i verden havde lavet noget så stort som mig og min onkel. Vi kaldte den for Tidsmaskinen Som Tager Dig Med Til den Anden Verden. ”Nu sker der onkel, tænd for den” råbet jeg. Om mindre om 10 sekunder vil jeg være i en anden verden. Men noget gik galt, maskinen sagde nogle mærkelig lyde. Onkel havde sættet maskinen på ”perfekt verden”. Det var ikke det der stod på maskinen. Onkel råbet ”kom ud med dig Emil! ”. Men det var for sendt, jeg var allerede i den anden verden. Jeg kiggede sig om? Jeg havde det ikke så godt. Men jeg blev nød til at gå videre, for at få hjælp. Jeg gik ca. 4 km, før jeg så noget, men mine sidste kræfter løb jeg hen til en mærkelig form for en lade. Jeg gik rundt om laden, der var ikke noget. Så blev jeg nød til at gå ind i laden. Først var jeg bange for at gå der ind, men jeg blev nød til det. Jeg var begyndt at blive sulten, og jeg havde ikke noget at spise selv. Da jeg gik hen mod trædøren store åbnede den sig. ”Det er jo tidsmaskinen, men jeg kan ikke huske den havde et øje og nogle mærkelig formet, arme. Øjet kiggede bare på mig og viste en dør. Jeg gik hen til dør, og åbnede døren. ”hold da op, jeg har ikke set noget smukkere.” sagde jeg inde i mit hoved. Jeg og kiggede mig om. Det var som et eventyr som min mor fortalt mig da jeg var mindre. Jeg så et æbletræ længere fremme, jeg var meget sulten. Så jeg hoppede op i træet og tog nogle æbler. Jeg gik hen og vaskede æblerne, gik hen til træet igen og sad af det. Og nyd æblerne. Efter jeg havde spist æblerne, faldt jeg i søvn. Da jeg vågnede igen, lå jeg i en dejlig varm seng. Først sov jeg videre, pusling hoppede jeg ud af sengen, og kiggede mig over alt, før jeg tog det roligt. Jeg gik ned til tidsmaskinen. Men den var der ikke. Jeg kunne kun se en meget lang slange. Jeg gik i panik, hvad skulle jeg gøre? Slangen kun, snakke og sagde til mig ”tag det roligt.” jeg, gøre dig ikke noget. Efter slangen sagde det, faldt jeg ned og var helt stille og kiggede kun på slangen. Slangen sagde ”hvis du ikke vil være i denne verden skal du bare tage stigen op af huset, så vil du være hjemme ind for nogle minutter eller du skal tage og blive her.” jeg kiggede rundt omkring og hoppede op på taget og gik hjem. Jeg vil godt vide hvad der skete med tidsmaskinen, vi kommer nok aldrig til se den igen. Da jeg kom hjem igen var det første jeg gjorte var at gå hen til onkel og fortælle det hele. To år efter døde min onkel, og han var mit idol. Otte år senere sad jeg på sammen laboratorium som onkel. Nu er jeg også millionær og alle dem der mobbet mig er blevet ingen ting. Min drøm er gået til virkelighed.