Titanic: Fra pragt til skrot

Lige siden White Star Line rederiet blev oprettet i 1871, havde det ladet sine skib blive bygget hos Harland & Wolff i Belfast, Nordirland. Værftet var førende inden for design og konstruktion, og værftsarbejderne var stolte af at have bygget mange berømte skibe. Den 31. marts 1909 begyndte man at arbejde på Titanic, og herefter gik det lynene hurtigt med bygningen. Først blev kølen strakt og så snart spanterne var rejst, begyndte man at montere skrogplader og dæk. De op til 9 meter store skrogplader blev monteret med 3 millioner nitter. Titanics enorme reserve anker var det største af skibets tre anker. Der skulle 20 heste til at slæbe det tunge anker hen til skibsværftet, så man kunne anbringe det ude i forskibet. Det vejede 15,75 tons. De to anker vejede kun halvt så meget som reserve ankeret, hver af ankerkæderne vejede 97,5 tons. Tre kæmpemæssige skrueaksler førte fra maskineriet ud til skibsskruerne i agterenden. På de to af skrueakslerne sad de to yderste, der hver havde tre bronzeblade, der var boltet fast til et stålhegn. På den midterste skrueaksel sad der en firebladet skrue. De to yderskruer var 7 meter i diameter, mens den noget mindre midterskrue var 5 meter. Skruebladene var støbt i bronze. Titanic blev drevet frem af to enorme dampmaskiner, der fik skibets to yderskruer til at dreje rundt. Dampmaskinerne var 9 meter høje og dermed de største, der blev bygget på den tid. Dampen blev også ført ind i en 426,76 tons tung lavtruksturbine, der drev den midterste skrue. Denne skrue kunne kun dreje den ene vej rundt, så man ikke kunne slå bak på den. Hver af dampmaskinerne havde fire cylinder, der leverede kraft, så skrueakslen kunne dreje rundt. Maskineriet blev bygget så solidt at længe efter skibet var sunket, var de næsten uskadt. Nede i bunden af skibet var der 29 kedler med i alt 159 fyrrum. Man skulle bruge 660 tons kul om dagen for at frem bringe 46.000 hestekræfter der skulle få skibet op på 23 knob. De skotter blev betegnet som vandtætte, var i virkeligheden gennem brudt af en række døre. Disse døre var vandtætte, men det var kun de 12 nede i bunden der kunne lukkes elektronisk. De øvrige 30 skulle lukkes med håndkræft, efter at der kom vand ind var der kun få af dørene der var lukkede, nogle blev stående åbent mens andre blev lukket igen, for der skulle slanger ind til at suge vandet ud igen. For at styrke skroget og gøre det mere sikkert blev skibet delt op i seksten sektioner ved hjælp af femten vand tætte vægge. Hvis der skulle ske en kollision kunne skibet holde sig oppe med kun 2 vægge vandtætte. Titanic var lige så lang som 22 busser i forlængelse ved siden af hinanden, altså 269 meter.