Dronning Dagmar lå syg i Ribe. Hjemme i ringsted ventede de hende forventningsfuldt. Alle adelens fruer kom og besøgte hende. Adelens fruer blev bedt om at komme igen og bede den kloge Kirsten om at komme med dem. Da Kirsten ankom, blev Dronning Dagmar overvældet, stod op af sengen for at gå hende i møde og omfavnede hende. Dronning Dagmar sagde, hvis du kan gøre mig rask, vil jeg give dig alt, hvad du vil have. Kirsten sagde, hvis jeg kunne, ville jeg gøre det, men der er intet at gøre. Kirsten bad til jomfru Maria, grædende, med tårerne løbende, ned af hendes kinder. Fruerne fulgte hende ind og ud, men det blev kun værre og værre.
Dronning Dagmar bad fruerne sende bud efter hendes mand, kongen, han var i krig på Gullandsborg. Det lille bud sadlede straks sin hest, Da kongen så det bekymrede bud, komme ridende imod ham lige så hurtigt som en ørn dykker, efter sit bytte. Tænkte han straks på hans kone. Buddet fortalte at, Dronning Dagmar havde sendt ham. Kongen bliver bekymret, og råbte kære gud lad ikke min Dagmar dø. Kongen red af sted med 100 svende, men de kunne ikke følge med, for han havde kongerigets hurtigste hest.
Det er gratis at oprette en konto