Det var en almindelig lørdag morgen, og Jeanette som blev forladt 18 måneder siden af hendes mand, stod op uden at tænke på at i dag ville hun få et emotionelt chok. Hun gik ud af hendes kæmpe villa, som hendes mand havde sørget for, hun manglede intet. I postkassen lå Politiken og 2 breve. Siden sin mands forsvinden har hun håbet på et brev fra ham, eller Fremmedlegionernes kontor – som i det mindste ville give hende ro i sindet. Hun åbnede posten, og der var en ukendt adresse på det ene brev, hun så de indledende ord, og vidste det var ham..
Til Jeanette og mine 3 pragtfulde børn.
I skrivende stund sidder jeg på et motel i Italien, jeg kan ikke undskylde nok, for at jeg har været væk fra jer. Jeg ved i aldrig vil tilgive mig, og slet ikke børnene. I spørger sikkert hvorfor? Jeg har været meget adspredt, og jeg kan kun prøve at beskrive, hvor meget jeg har savnet jer og hvor meget adspredelse, jeg har følt i den tid jeg har været væk, jeg har gjort de mest underlige ting, og jeg har haft de mærkeligste følelser gående igennem mig. Jeg tror aldrig der er nogen, der vil forstå mig, jeg har været forvirret, og følt at min livsglæde er blevet mig frarøvet. Jeg ved ikke hvordan, eller hvornår det er sket.
Det er gratis at oprette en konto