Det er med stor sorg jeg skriver dette brev. Jeg må desværre meddele at min elskede mand døde på hans rejse med Titanic til Amerika. Det skib som ikke kunne synke. Tænk at hans dage skulle ende på en rejse. Vi havde fundet en lejlighed i Amerika, som han skulle over og købe. Så når han var færdig med at indrette lejligheden, skulle jeg rejse til Amerika og så skulle vi bo der. Vi havde planlagt at starte et helt nyt liv der og, få børn, se vores børn vokse og leve lykkeligt til døden ville skille os. Vi have forberedt så mange ting, men så mistede jeg min elskede Jacob, hvis han stadig havde levet, var jeg taget til Amerika og givet ham den nyhed jeg havde til ham. Han nåede ikke og vide at han skulle være far, mit barn skal nu vokses op uden siden far.
Jeg kan nemt huske den dag han skulle af sted, det var den dag jeg fandt ud af at jeg ventede et barn, jeg ville bare ikke sige det til ham endnu, jeg ventede på den dag jeg skulle over til ham i Amerika. Hans afsked var tårevældet, vi tog ned til havnen og sagde farvel til hinanden, han sagde han nok skulle klare sig og at jeg skulle passe på mig selv. Han kyssede mig på kinden, sagde han elskede mig og gik om bord på Titanic, jeg kan ikke tro det var den sidste gang jeg nogensinde skulle se ham.
Det er gratis at oprette en konto