Boganmeldelse
Titel
Den åbne dør
Forfatter
Bodelsen, Anders
Sidetal
100
Sværhedsgrad
Passende at læse
Resume
Bogen "Den åbne dør" er en brevroman. Bogen er faktisk et stort tilbageblik. Den omhandler en episode som er sket i sverige for 42 år siden. En mand ved navn Allan sender et brev ud til alle som var med på den tur dengang for 42 år siden.Det var en gruppe danskere der tog den lange tur til Sverige for at opleve den sidste totale solformørkelse i det årtusinde. I Danmark ville solen blive dækket 97%, men denne lille gruppe mennesker af amatør astronomer ville have den totale formørkelse - altså 100%, og det eneste sted de kunne komme til det var i Småland i Sverige. Allan var initiativtager til den lille tur. Hvordan han har fået kontakt til denne gruppe mennesker får vi intet af vide om. Allan har åbenbart ikke kørekort for vi får at vide at han cykler til Sverige, hvorfra får vi ikke at vide.Turen i Sverige forløber over to dage, hvor de bor i Barbaras,en af deltagerne, forældres ødegård, og de har også lånt hendes forældres bil, en tofarvet Rover, der holder i gårdspladsen på ødegården midt i skoven i det øde småland i Sverige. Barbara er egentlig mest med fordi de låner hendes forældres ødegård og bil.Den unge gruppe mennesker er bekymret for vejret, det er flere gange overskyet og det bliver kun lige skyfrit i de 2 minutter formørkelsen varer i den lille plet hvor solen præcist står. De har mulighed for at overnatte inde i faste huse, men ekspeditionens leder insisterer på at sove i hans medbragte telt som han slår op midt i gårdspladsen.På turen i Sverige er en pige med hvis navn er Frida Lander. Hun er en pige der får meget opmærksomhed og det får hun især da hun forsvinder, mens de andre har travlt med at se formørkelsen gennem de små stykker sværtede glas som Allan har lavet. Hun bliver aldrig mere set. De trækker vod i de mange søer omkring ødegården og politiet leder overalt men finder intet.Så 42 år efter er Allan af en eller anden grund blevet fristet til at nå til bunds i sagen om Frida Landers forsvinden. Han sender et brev ud til alle dem som var med på ekspeditionen som han kan finde adresser på. Han giver i brevet et referat af hvad der skete i Småland den sommer i 1954. Derefter får han en brev igen og tilfældigvis fra alle dem som han skrev til. Han bad dem om at de hver især gav ham deres udgave af hvad der skete dengang. Der er mange forskellige synspunkter, holdninger og synsvinkler. Hver især har de fortalt ham hvad de så og hvad de oplevede og lige så stille som man læser brevene igennem falder flere og flere brikker omkring Frida Landers forsvinden på plads.Til sidst i ugen har Allan skrevet et brev hvor der står i parentes at det aldrig er blevet sendt og at det muligvis ikke bør sendes. Der takker han for de mange breve men viser ikke direkte at han har fået løst sin gåde. Hvor Frida Lander er blevet af ved vi ikke og vi får det heller ikke at vide i bogen. Hvis man tænker en lille smule og tilføjer et par ting selv kan man nogenlunde få det til at falde på plads men det er ligesom om at det ikke helt passer sammen alligevel. Allan var selv forelsket i Frida, hvilket flere på turen var og han beskriver deres lille gruppe som et solsystem og han sætter Frida i midten som den lysende, energigivende og fantastisk inspirerende person, og så de andre medlemmer uden om den lysende sol. Allan går virkelig i dybden med beskrivelsen af Frida og det er temmelig tydeligt at han er forelsket i Frida.
Det er gratis at oprette en konto