Analyse af romanen 'Den åbne dør'

Den åbne dør handler om en mand ved navn Allan, som i sommeren 1954 var taget til Sverige med nogle venner for at opleve den totale solformørkelse. 42 år senere skriver han et brev ud til de 9 personer, som var med på turen i håbet om at opklare mysteriet omkring, hvordan Frida forsvandt på netop denne tur. Hvert kapitel omhandler hver enkelte af de 9 personers opfattelse af hvad der skete den sommer, og bringer os tættere på sandheden.

Den åbne dør er en realistisk roman, da handlingen godt kunne ske tilbage i 1954, hvor den kolde krig havde sin dominans. Udover at det er en realistisk roman, så går den også under genren krimiroman. Det ses i karaktertrækket, at historien er bygget på en forbrydelse, som vores hovedperson Allan ønsker at opklare. Desuden er der typisk en jeg-fortæller i krimier. I denne krimiroman får man flere forskellige personers synsvinkler igennem jeg-fortælleren, hvilket også kommer til udtryk i opbygningen af romanen, da den får ny fortæller i hvert kapitel. Udover at være en krimiroman, så er det også en puslespilskrimi. Det kommer til udtryk ved, at der er en person, i dette tilfælde Allan, som prøver ved hjælp af en masse brikker (breve), at opklare sagen omkring Frida.