Omkring en femtedel af verdens elektricitet bliver lavet på atomkraftværker. Man bruger den energi, der ligger i atomkerner. For at forstå, hvad atomkraft egentlig består af, vil jeg starte med en hurtig forklaring omkring partikler.
Atomer er så bitte små at man ikke kan se dem selv i kraftigste mikroskoper. Det er sat sammen af endnu mindre partikler, der også kaldes protoner og neutroner. Det er forskelligt hvor mange protoner der i en atomkerne. Det letteste atom der er findes er et brintatom. Det har kun en proton i sin kerne. Naturens tungeste grundstof er uran det har 92 protoner og endnu flere neutroner. I kernen er der en masse der hedder bindingsenergi, som holder sammen på protoner og neutroner. Man frigør bindingsenergien ved at spalte kernen, som derefter producerer en voldsom energi. Dette kan bruges til atomkraftværker. De fleste kerner i grundstoffer kan ikke spaltes da de bliver holdt fast sammen, men grundstoffet uran har så store ustabile kerner, at den nemt kan spaltes.
En spaltning foregår ved, at et neutron rammer et uran-atom, og atomkernen optager neutronen. Kernen bliver ustabil og går i stykker. Det resulterer i to spaltningsprodukter, tre neutroner og en voldsom udløsning af energi. Det er den, der bruges til atomkraftværker og våben.
Det er gratis at oprette en konto