Flaksende Sommerfugle

Hvad er en tanke? Jeg vil kalde det en slags lille flyvsk sommerfugl. Den flyver usynligt igennem mængden og bestemmer selv hvilke hoveder og sjæle, den næste gang vil støde ind i. Det kan være, den bliver sendt af månen? Den sidder lysende oppe på himmelen og uddelte hver enkelt sommerfugl til jordens tilfældige folk. Hvis det virkelig var sådan det hang sammen, tror jeg, at månen har et ekstra vågent øje til mig. Ofte kan der fluver så utallige mange sommerfugle rundt i mit hoved; så mange forskellige vingesus at det føles som om jeg er udvalgt til at filosofere over alle verdens glemte tanker. Som om jeg, med den gamle, rare Hr. Månes øjne, er en sygeplejerske for tankesommerfuglene der knækkede en vinge på den lange rejse fra månen og ned til menneskene. De mange forskellige folkeslag og kulturer der findes, har måske hver deres farve sommerfugl. Hvad ved jeg? Måske er det helt forkert. Tanker er hverken russiske eller thailandske, katolske eller protestanter. De kan ikke kategoriseres op i skemaer, som `hvilke der tilhører hvad'. Tankerne er ens for alle mennesker; noget hele verdensbefolkningen har tilfælles. Undrende, tidsløse spørgsmål. To sommerfugle kan flyve side om side og når deres veje skiltes ville de begge vide, at de snart kunne tage plads i et intetanende hoved, strejfe et par andre og derefter vende tilbage til himmelen. Hvilende putte sig ind til Månen i dens omfavnende arme. Mine valg, det er så svært. Tager jeg de rigtige beslutninger? Og hvordan kan jeg så vide at det er de rigtige beslutninger jeg har taget? De ting jeg gjorde i dag, hvordan kommer de til at påvirke min fremtid ? En skideballe til mig selv, fordi jeg ikke tænker over konsekvenserne af de ting jeg gør inden jeg gør det. Det er så svært, fordi nogle af de valg jeg skal tage, først har konsekvenser om flere år. Tænker på alle de folk jeg har såret i dag, og fortryder de ting jeg har gjort, og i morgen vil jeg undskylde det jeg har gjort, det har aldrig været min mening at såre nogen. Hvad med alle de fejl jeg har begået, hvis jeg efter denne nat aldrig lukker mine øjne op igen. Alle de uafsluttede ting, hvor skulle mine handlinger i mit liv fører hen ? Var de måske rigtige og egentligt bare forkerte i andres øjne? Livet er et stort spørgsmålstegn ! Jeg har gennemgået mange svære valg og hvad vil det komme til at betyde efter min død ? Hvilke erindringer vil folk have om mig, og hvad vil de kunne bruge mine fejl og goder til i fremtiden? Hvad kunne jeg været blevet til hvis jeg ikke var død ? Hvordan ville mit liv have formet sig, ville jeg have fået min drømme uddannelse, prinsen på den hvide hest, og børn, et stort hus og alt hvad jeg drømte om ? Har tænkt på hvad mine sidste ord inden min død indtræffer må være? Mon det er noget liv efter døden, og hvis der er, må det komme de yderst særlige personer til gode. I morgen eller det næste liv, man ved aldrig hvad der kommer først. Grædende kom jeg til verden, mens alle omkring mig smilede. Jeg vil stræbe efter at jeg kan komme herfra med et smil, mens alle omkring mig græder, jeg vil prøve at leve i dag, og nu, hvis man hele tiden tænker på det næste skridt vil man aldrig komme til at stå på to ben. At leve er jo ikke kun at trække vejret, det er at virke, at føle, at opleve alt der giver os en følelse, livet er fyldt med chancer og risici, og hvis man ikke tør at tage den risiko der er ved at tage en chance, ender man med at frygte livet. Jeg har lavet mange fejl i mit femtenårige liv, som ikke er til at rette op på denne dag, men jeg har friheden til at erkende og lære af mine fejl, for det gælder ikke om at kunne gå gennem livet uden at falde, men det gælder om at kunne rejse sig op igen. Og som