Jeg husker den første gang jeg blev forelsket. Sommerfuglene der fløj rundt inde i maven, kildende tog de overhånd derinde. Kinderne, der rødmede og blev varme. Benene der ikke kunne holde mig oppe. Mine hænder der blev fugtige i håndfladen. Det var det rene kaos. Denne utrolig flotte fyr kom lige imod mig. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Jeg var nødt til at kigge ned i jorden. Han stillede sig lige ind foran mig. Han stod stille i noget tid, og tog derefter min hånd. Mit hjerte bankede hastigt, og jeg kunne simpelthen ikke få mig selv til at kigge op på ham. Jeg kunne både høre og føle hvor hurtigt mine hjerteslag bankede. Jeg kunne føle, han kiggede på mig. Han løftede hånden, og tog fat i min hage. Han løftede forsigtigt mit hoved. Han kiggede mig direkte i øjnene, og jeg blev mundlam, da han spurgte mig om, hvad jeg hed. Da han for anden gang spurgte mig, stammede jeg: ”Sabrina”. Nu kunne jeg mærke noget. Hans håndflade var nu også fugtig. Jeg var ikke den eneste. Hvordan kunne det være, han også svedte? Var han også nervøs? Jeg trak vejret dybt, og klemte hans hånd. ”Du sveder”, sagde jeg til ham. Denne gang kiggede han ned i jorden. ”Jeg ved ikke hvorfor”, svarede han. Jeg løftede forsigtigt min hånd, og gjorde præcis som han gjorde, nemlig tog fat i hans hage, og løftede forsigtigt hans hoved. Han kiggede mig lige ind i øjnene. Jeg analyserede hans ansigt, og derefter resten af ham. Hans øjne, hans mund, det hele ved ham var så flot. Jeg gav ham et knus. ”Du skal ikke være nervøs. Se, jeg kom over det, ved at du holdte mig i hånden”. Der var tavshed i nogle få sekunder, og pludselig kastede han sine arme over mig. Han krammede mig, og hans vidunderlige parfume, trang direkte ind i min næse. Jeg kunne mærke hvor varm han også var blevet, og hvor hurtigt hans hjerte slog, da vi krammede. Det var helt utroligt, at han kunne blive ligeså nervøs, som jeg havde været. Først der indså jeg, at det ikke kun er piger der bliver nervøse, når det gælder kærlighed.
Det er gratis at oprette en konto