At Starte på Næstved Gymnasium/HF

Da jeg vågnede op, var jeg selvfølgelig nervøs, spændt og havde masser af sommerfugle i maven. Min mund var tør og føltes som sandpapir. Jeg havde absolut glædet mig, meget til den dag. Jeg havde ventet i lang tid til den 15/8. Jeg begyndte at gøre mig klar en uge før. Jeg gik rundt og tænkte på, hvad jeg skulle have på, hvad jeg skulle sige og hvordan de andre mon ser ud. Jeg var bange for at se anderles ud, bange for at blive til grin, hvis nu jeg skulle komme til at sige noget dumt. De sidste bare dage var jeg helt forvirret, nervøs og bange. Jeg var bange for fremtiden , jeg tænkte meget på, hvis nu jeg ville blive holdt ude, bare fordi jeg ser anderles ud, eller fordi jeg går med tørklæde. Den. 15/ 8 2011 er kommet, og jeg kan ikke gøre noget ved det mere, så nu må det være det. Jeg hoppede ud af sengen og tog mig sammen. Jeg blev kørt til skolen. Imens jeg gik og var på vej ind til gymnasiet, fik jeg alle tanker i hovedet. Jeg tænkte på hvis nu jeg blev smit ud en dag? Eller hvis jeg ikke afleverer opgaver til tiden. Eller hvis jeg får skriflig advarsel, eller jeg bliver holdt ude fra min klassekammerater. Jeg ved godt, at det er dumt at gå rundt og tænke på sådan noget fra starten af, men desværre kunne jeg ikke gøre noget ved det. Indeni sagde jeg til mig selv, at nu skal jeg ikke give op fra starten af, men stadig tænke på noget godt. Jeg lovede mig selv, at jeg ville gøre mit bedste for min egen skyld og for en bedre fremtid. Første dag på gymnasiet. Det var sjovt, men meget anderledes at opleve 100 svedige hænder hos helt fremmede mennesker. Min klasse er også rigtig fin. Det er rigtig dejligt at være i en klasse, hvor der kan være ro, og vi samtidig har det sjovt med hinanden. Folk vil gerne lære noget og byder hele tiden ind. Nu var det tid til at præsentere os selv, og jeg vidste slet ikke, hvad jeg skulle sige om mig selv. Jeg var blank som om jeg ikke vidste, hvem jeg var. Jeg beyndte at svede og blev rød i hovedet som en tomat, da det var ved at blive min tur. Det gik ikke så galt, som jeg havde troet. Jeg blev faktisk lidt mere rolig, da jeg fik den første halve time overstået. Lærerne var søde, og min sidekammerat var også sød. Han var samtidig meget genert, fordi vi sad dreng og pige. Jeg må indrømme, at jeg selv var genert på det tidspunkt. Endelig blev det frikvarter, og nu skal jeg ud og trække en dyb indånding. Jeg håbede og håber det ville gå godt resten af året.