1 / 2 sider - klik for at bladre

Christian 4.s liv og personlighed

  • Historie
  • 10. klasse
  • Afleveret til 10
  • 2 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Christian 4.s liv og personlighed er en historie-opgave fra 2009 til 10. klasse, afleveret til karakteren 10. Fylder 2 sider (1.037 ord, ca. 5 min. læsning) og blev publiceret 27. juli 2010.

Denne biografi om Christian 4. giver et indblik i kongens liv fra opvækst til kroning. Teksten fokuserer på hans praktiske orientering, interesse for tekniske fag og hans personlighed, herunder hans evner inden for ridning og jagt samt hans bemærkelsesværdige drikkevaner. Opgaven nævner også hans mange børn og ægteskab.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Informativ biografi om Christian 4. med fokus på hans personlighed og tidlige liv. God struktur og sprog, selvom det er et uddrag.
Struktur
10
Faglig dybde
7
Kilder
7
Fuldstændighed
10
  • 1600-tallet
  • christian 4.
  • dansk historie
  • konger
  • personlighed
  • tycho brahe

Han var søn af Frederik 2. og dronning Sophie af Mecklenburg.Efter Frederik 2. døde i 1588 blev Danmark ledet af en formynder regering, og i 1596 blev den kun 19 årige Christian kronet til konge.Nogen lærd mand blev Christian 4. aldrig. Han var mere optaget af tilværelsens praktiske sider. Han kunne sagtens deltage i teologiske diskussioner og holde foredrag - men hans viden havde han mere fået gennem samtaler end ved studier.Christian var mere praktisk orienteret. Han elskede fra barndommen de tekniske fag mekanik, skibsbygning, navigation og arkitektur, og det må have været en stor oplevelse for ham som femtenårig at besøge den danske astronom Tycho Brahe på øen Hven og se alle hans besynderlige opfindelser.Christian 4. var en stor mand, og med årene voksede han også en del i bredden, men han bevarede sin rørlighed til langt op i årene.Man sagde om kongen, at ingen kunne bestige og tilride en utæmmet hest som han, og at heller ingen ville gå ombord på et skib midt i en storm og betro sig til vinden og bølgerne.Både i ridning, jagt og ringridning var han en stor mester, og hans ilrejser gennem landet var berømte. I juli 1619 red han således fra Bredsted til København på 36 timer.Det var også utroligt hvad han kunne klare af våde varer. Allerede som ung kunne kun få følge med han i denne retning - og som ældre slog hans konsumeringsevne fremmede iagttagere med forfærdelse. I 1632 beværtede han den engelske gesandt Lord Leicester ved et gilde i Glückstadt, hvor han tømte 35 skåle. Selvom han til sidst måtte bæres bort i sin stol, red han imidlertid ved første daggry ud på jagt. Leicester måtte indrømme, at skønt han ofte ses drukken »med Omhu varetager sine Forretninger«.Hertil fortæller Ditlev Ahlefeldt at “den salig kære Herre, om endskønt han ofte og næsten hver Eftermiddag drak, dog hver Formiddag nøje ekspederede sine Regeringsforretninger”.Hvad børn angik, var Christian 4. særdeles flittig. Han fik i alt 23 børn, 9 drenge og 14 piger.I 1597 giftede han sig med dronning Anna Kathrine, som han fik seks børn sammen med. Her iblandt den senere kong Frederik 3.Allerede inden dronningens død i 1612, indledte Christian 4. et forhold til Kirsten Madsdatter. Han fik et barn med elskerinden, og Karen Andersdatter, der afløste Kirsten i den kongelige ægteseng, fødte ham tre børn.Desuden fik kongen tolv børn med Kirsten Munk, som han var gift med til venstre hånd. Et besynderligt forhold, hvor en forelsket 38-årig Kong Christian måtte underskrive en erklæring om at ville gifte sig, for at få moderens tilladelse til at leve sammen med den 17-årige Kirsten Munk. Gift blev de aldrig, men kongen anså deres samliv for at være et ægteskab og underskrev sig i brevene til hende “Din kære og tro husbond”.Deres mangeårige forhold endte trist nok med, at Christian 4. beskyldte Kirsten Munk for utroskab og hun prøvede på at forgifte ham.Siden 1629 levede kongen sammen med Vibeke Kruse, som han fik to børn sammen med..Som det ikke var helt ualmindeligt på den tid, døde otte af Kong Christians børn som små.Christian 4.s festglæde, skønhedssans og skabertrang har givet os varige værdier i hans storslåede byggevirksomhed. Han stod bag opførelsen af bl.a. Børsen, Regensen, Holmens Kirke, Rosenborg Slot, Trinitatis med Rundetårn, dele af Nyboder, Proviantgården og Tøjhuset. Han ombyggede Frederiksborg Slot og anlagde Christianshavn, Kristiania, Kristianstad og Kristiansand. Christian 4. er den største bygherre, Norden har haft.Den største og vanskeligste opgave Christian 4. blev stillet overfor var, at bevare den danske førerstilling i Norden overfor Sverige. Flåden blev kraftigt udbygget - men der blev aldrig rigtigt taget initiativ til at organisere en national dansk bondehær, som kunne stå mål med den svenske nationalhær.Kalmarkrigen 1611-1613 måtte derfor hovedsageligt føres med dyrt betalte lejetropper, og det lykkedes aldrig at tilføje svenskerne et afgørende nederlag, på trods af at Danmark var overlegent til søs.Sit største nederlag led Christian 4., da han, trods modstand fra det danske rigsråd, blandede sig i den store tyske religionskrig mellem protestanter og katolikker.Af en hær på 20.000 mand havde han kun 80 ryttere tilbage og måtte flygte over stok og sten til Wolfenbüttel. Kongen og hans store hær blev ellers betragtet som protestanternes sikre bolværk mod katolikkerne.Hans deltagelse i Trediveårskrigen 1625-1629 bragte landet til randen af ruin, bl.a. som følge af den tyske Kongen blev fuldstændig slået i sit første store slag i 1626. feltherre Wallensteins efterfølgende plyndringstogt til Jylland.Overraskende nok lykkedes det danskerne at indgå en favorabel fredsaftale, uden afståelse af landområder.I 1643 rykkede den svenske general Torstenssons tropper op gennem Jylland, der for anden gang indenfor tyve år blev besat. Men den danske flådestyrke stod stærkt, og i 1644 ledede den 67-årige Christian 4. slaget på Kolberger Heide mellem Femern og Kielerfjord. Det var under dette søslag at kongen mistede sit ene øje, da en svensk kugle ramte en kanon på det danske flagskib »Trefoldigheden«. Slaget varede i ti timer og endte med en kneben dansk sejr.Men Torstenssonkrigen tabte han, og ved Brömsebrofreden i 1645 måtte Danmark-Norge afstå landområder til Sverige og blev tvunget til at nedsætte Øresundstolden og den norske told. Hermed ophørte den mangeårige danske dominans og førerstilling i Norden, og Christian 4. måtte herefter i større udstrækning rette sig efter Rigsrådet.I 1647 kunne det mærkes på Christian 4., at han havde levet sine snart 72 år uden at spare på sit helbred hverken i felten eller ved middagsbordet. Han overvandt aldrig helt sårene fra Kolberger Heide og pådrog sig nu også en mavelidelse. Den 28. februar 1648 døde han, på sit elskede Rosenborg, og efterfulgtes af sin næstældste søn Frederik 3. Christian 4. ligger begravet i Roskilde Domkirke.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver