Dansk-historisk kronologiforløbBarokken, 1650-1750: Barokkens tidsperiode er fra cirka 1650-1750. Nogle af kendetegnene for barokken var blandt andet: det overdrevne, det bizarre, det detaljeret, det iscenesættende og naturligvis enevældens magt. Enorme bygninger med overdådig udsmykning kendetegnede ofte bygningsværkerne i barokken. I forhold til fx renæssancens opbygning af værker, der var meget symmetriske, blev opbygningen i barokken mere stilfuld og detaljeret. Der var dog stadig symmetri i opbygningen, men symmetrien var ofte fuld af kontraster eller modsætninger. Nogle bygningerne blev næsten betegnet som skulpturer, på grund af indhug i murene, der gjorde at muren både fik former ind i og ud af. Alt i opbygningen skulle have form og orden. Det var dog ikke kun opbygningen af værker, der skulle have form og orden. Haver skulle være i den fineste orden. Træer og buske blev skåret i geometriske former, hvilket skulle udvise en form for modelverden, der viste at man havde kontrol over naturen. Vanitas betyder på latin noget tomt og indholdsløst. En række kunstnere brugte i barokken blandt andet skeletter, dødningehoveder, timeglas og andre ting der havde tegn på forgængelighed. Det skulle symbolisere overfor andre, at livet er kort og overfladisk. Enevælden var en styreform, der styrede Danmark fra perioden 1660-1848. Styreformen betød at kongen havde alt magt – absolutismen. Kongen var guds nåde. Dvs. han var valgt af gud. Og hvis nogen gik imod kongen, gik man samtidig imod gud. Kongen havde så stor en magt, at han ikke behøvede at spørge nogen, inden han besluttede sig for at lave en lov – den såkaldte kongelov. Hvis man kigger på litteraturen i barokken, var digtere som Thomas Kingo en af de dygtigste. Han skriv mange gode digte, men et af hans digte omhandler lidt af enevældens styrke. I Kingos lejlighedsdigtning lyder et af versene:
Det er gratis at oprette en konto