Fra 1523 til 1531 levede den danske konge, Christian II, i eksil i Nederlandene og Tyskland. Her mødte han teologen og reformatoren Martin Luther (1483-1546). Reformatorens prædikener gjorde indtryk på kongen, de blev gode bekendte, og forbindelsen blev holdt ved lige med breve, selv da kongen mange år senere var fængslet i Danmark.
Eksilhoffet slog sig ned i Lier i det, der i dag er Holland. Men kongen foretog flere rejser til byen Wittenberg længere østpå i det tyske område. Der holdte Martin Luther til, støttet af Sachsens fyrste, Friedrich. Martin Luther havde nogle år forinden begyndt sit opgør med den katolske kirkes teologi og praksis. Kritikken af salget af afladsbreve og af kirkens korruption og understregningen af den personlige tros betydning vandt mange tilhængere rundt om i Nordvesteuropa
Christian II blev konge i 1513 efter sin far, Kong Hans. Han satte omfattende reformer i gang, der begunstigede byerne og handelsfolk på adelens bekostning. Det blev mødt med stor utilfredshed og siden oprør. Han var også retmæssig konge til Sverige, men området var gledet ud af den danske konges kontrol. I 1520 erobrede han landet, og en formel kroning fandt sted året efter.
Annonce
Det var ved denne lejlighed, han traf den drastiske beslutning at halshugge godt 100 svenske adelsfolk – begivenheden, der siden er kendt som blodbadet i Stockholm. Det medførte endnu voldsommere oprør, også i Danmark og de andre dele af rigerne. Christian II valgte da at sejle til Nederlandene med kongefamilien og dele af hoffet – der ville han samle midler og rejse en ny styrke til at tilbageerobre de tabte riger. Men eksilet skulle komme til at vare over otte år.
Det er gratis at oprette en konto