Ateisme betyder at man ikke tro på at der eksisterer en gud. Ateisme kaldes også, for "gudløshed" eller "gudsfornægtelse". I dele af den islamiske verden er det også blasfemi at være ateist.
Selv om ateismen afviser at der findes en gud eller nogle guder, betyder det ikke nødvendigvis at ateister ikke har den moral, der er normalt i et samfunds religiøse tro. Det er derfor muligt at kvalificere som både ateist og kulturkristen, fordi man afviser de overnaturlige gude krafter, men er enig med kristne værdier.
Der er flere begrundelser for ateisme:
Ateisme ud fra det ondes eksistens, eller den anfægtede gudstros ateisme. Hvis Gud er almægtig, hvordan skal man så forstå lidelse og nød? Denne form for ateisme fandt bl.a. mange tilhængere umiddelbart efter afslutningen af 2. Verdenskrig, da det gik op for folk, hvad koncentrationslejrene var.
Man mener, at det kun er et spørgsmål om tid, før videnskaben kan give svar på alle menneskehedens spørgsmål. Dermed er religiøsitet blevet noget overflødigt. Den opfattelse havde sin stærkeste vækst før 1. Verdenskrig, da man så teknisk og økonomisk fremgang overalt i den vestlige verden.
Ateisme bruges nogle gange om et videnskabeligt udtryk eller forudsætnings løshed. Her syndes man at alle religiøst farvede argumenter og holdninger er lige gyldige. I og for sig kan de være rigtige nok, men de har ikke noget at gøre i en videnskabelig eller pædagogisk sammenhæng.
Det er gratis at oprette en konto