Religion, ateisme og moral

I kilde 1, har forfatteren; Henrik Nordbrandt, som har skrevet bogen ”Dumhedens løvefødder”, skrevet om: Den satans religion.

Henrik skriver, at vi ser ulykker, eksplosioner og vold, i tv’et hver dag. Han mener at det ikke er fanatikere men vores religion. Hvis vi nu fx siger terrorangrebet, 11. september 2001, som vi næsten alle kender, så har religion påvirket folk siden den dag, især kristendom og islam. Det er forkert at stjæle. Henrik mener at det ligger i religionernes natur, at stjæle, udnytte og manipulere. Han kommer ind på kærligheden, barmhjertighed i religionen.

I kilde 2, i Paulus’ første brev til Korintherne 13,1-13 (Biblen) så fortæller Paulus’ for det meste kun om kærligheden, og dens kraft. Han mener, at hvis en menneske har profetisk gave eller ejer al kundskab men ikke har kærlighed, så er man intet. Hvis vi levede i et samfund hvor ikke fandtes kærlighed, så vil verden sådan set kun se ondskabsfuldt ud, og det sataniske tro vil herske. I oldtidens Grækenland, dvs. i årtusindet før vores tidsregning, var der også mennesker, der ikke troede på de dengang mange guder. Dem kaldte grækerne logisk nok for ateister. Nogle ateister føler, at ordet har en negativ klang, og foretrækker at kalde sig eksempelvis fritænker, skeptikere eller med et engelsk låneord brights.