Jeg har læst nogle enkelte digte af Michael Strunge. Jeg kan godt lide hans måde at skrive på, han skriver meget i billedsprog og han skifter mange gange mellem positiv til negativ.
Michael Strunges digt ”Blitz” er et meget specielt digt. Michael Strunge var maniodepressiv, det kan måske være med til at forklare de dystre billeder, der er i digtet. Det er måske skrevet i en depressiv periode.
Det kan virker som om, han føler sig lidt forfulgt, da han i digtet skriver: ”Der er linser overalt. Du kan ikke skjule dig.” Sådan må de kendte stjerne føle det. De mister deres privatliv og venner. Vennerne begynder måske at falde fra, fordi de heller ikke bare kan invitere deres venner på middag uden at 20 journalister, nærmest hænger ind gennem vinduet for at få en god historie.
Jeg mener også, at han bruger overtro ind i hans digt. Specielt i anden strofe i digtet. Det fortolker jeg ud fra, at jeg har hørt, at indianerne troede, at når de blev fotograferet tog kameraet deres sjæl.
Tredje strofe kan man forstå på mange måder. Det første jeg tænkte var, hvis man forstillede sig, at man var fanget i en billedramme. Man prøver at flygte, men der er en ramme, så man ikke kan komme ud.
Det er gratis at oprette en konto