Amnesty International er en international organisation, som arbejder for at fremme menneskerettigheder og andre internationale aftaler. Organisationen arbejder i særdeleshed på at få frigivet alle samvittighedsfanger, sikre frie og retfærdige retssager for politiske fanger, afskaffe dødsstraf, tortur og anden grusom behandling af fanger, stoppe politiske drab og oplyse om alle menneskerettighedskrænkelser udført af regeringer eller oppositionsgrupper.
Hvordan startede Amnesty International
Det hele begyndte i maj 1961, hvor den britiske advokat Peter Benenson fik bragt artiklen "De glemte fanger" i avisen The Observer.Her opfordrede han læserne til at slutte op om en kampagne for løsladelse af de tusindvis af mennesker, der sad gemt og glemt på grund af deres politiske eller religiøse holdninger.Det var hans tanke, at kampagnen kun skulle køre året ud, men det viste sig hurtigt, at opgaven var alt for stor til at kunne løses på så kort tid. Derfor blev Amnesty International oprettet med hovedkontor i London.I dag har Amnesty International over 1,8 millioner medlemmer og bidragsydere i 150 lande, afdelinger i 56 lande, strukturer i yderligere 23 lande og over 7.800 lokale grupper verden over. Organisationen ledes af en international bestyrelse på ni medlemmer, som vælges af repræsentanter for medlemmerne i de nationale afdelinger. Det sker på den internationale generalforsamling, som afholdes hvert andet år på skiftende steder i verden.
Det er gratis at oprette en konto