Danmarkshistorie: Gårdmændenes vilkår og folkelige bevægelser

Opsummér hvorledes et århundrede havde ændret på gårdmændenes vilkår

De blev selv ejere, ikke mere sult og ernæringsproblemer. Forbedringer af stalde, lader og jordforbedringer, flere dyr og flere tjenestefolk.

Hvad er det for en ’forvandlingsproces’, som Marie Bregendahl har indfanget s. 95?

At der pludselig er kommet utrolig travlt så kvinden selv skal sørge for flere ting end hun egentlig burde kunne ku klare, da der kommer flere dyr flere tjenestefolk samtidig med at manden har endnu mere at lave og flere handler at lave, og så står hun tilbage med resten, som ingen af dem var forberedt på eller havde tænkt på.

Hvad karakteriserede højskolebevægelsen, og hvad var den filosofi?

Finansieret lokalt. Og var en protest mod de dominerende grupper, interreser og ideer i samfundet. Gælder alle skolerne

Højskolen var protest mod by kulturen og den lærde skoles indhold og undervisningsmetoder og overklasserekrutering. I stedet for latin og græsk skulle de lære om de nationale og religiøse emner.. så de skulle have modersmål undervisning og fædrelandshistorie og nordisk mytologi.

Karakteriser de religiøse bevægelser, især Indre Mission og Grundtvigianismen. Hvad er forskellen?

Grundtvigianismen

National og historisk orienteret kristendom, være politisk aktiv.

Indre mission

lavere sociale klasse.

Karakteriser Andelsbevægelsen og tanken bag. Læs og brug