På jorden har de radioaktive stoffer altid eksisteret. De var her også ved jordens oprindelse for omkring milliarder år siden. Men vi mennesker har kun kendt til disse stoffer i godt hundrede år. I 1896 fandt den franske fysiker Henri Becquerel ud af, at uran udsender stråling. Han kaldte uran for radioaktivitet. Stråling kan fx bestå af elektroner eller af små atomkerner, som har stor fart på.
Stråling kan både være livsfarlig og særdeles nyttig.
Hvad er radioaktivitet?
Ordet radioaktiv betyder ustabil, dvs. noget som er ustabilt. En radioaktiv kerne er ustabil, og betyder at den herved kan henfalde. Det at kernen kan henfalde betyder at grundstoffet kan ændre sig fra ét stof til et andet. Et radioaktivt stof er ikke for evigt dømt til, at være radioaktivt, på et tidspunkt bliver det stabilt.
Atomkerner kan også blive ustabile, hvis der er for mange protoner eller neutroner. Hvis grundstoffet har mere end 84 protoner eller derover er det radioaktivt.
Radioaktiv stråling er partikler der bliver sendt ud fra grundstoffet. Med denne høje hastighed kan de ramme elektroner fra andre grundstoffer. Når grundstofferne mangler elektroner eller har én for meget laver de ioner. Derfor kaldes radioaktiv stråling også for ioniseret stråling, så det er i princippet den samme proces der er tale om.
Det er gratis at oprette en konto