Radioaktivitet er omdannelse af ustabile atomkerner under udsendelse af ioniserende stråling i form af partikler og/eller elektronmagnetisk stråling. Radioaktivitet danner bl.a. grundlag for kernekraft og kernevåben. Ioniserende stråling er i visse former skadelig for levende organismer. Den ioniserende stråling kan bestå af alfastråling, betastråling, protonstråling, neutronstråling, røntgenstråling eller gammastråling.
Alfastråling:
Alfastråling er en form for partikelstråling, der er kraftig ioniserende og med ringe indtrængnings evne. Alfastråling har en fart nær lysets på 300.000 km/s men lidt under.
Alfastrålingen er i realiteten Helium-atomkerner (He2+), der udsendes under alfahenfald af radioaktive kerner som f.eks. uran og radium. Strålingen blev opdaget af Ernest Rutherford i 1899, og han brugte disse til at påvise atomkernen i 1911.
Da den er kraftig ioniserende er det nemt at beskytte sig mod alfastråling uden for kroppen. Blot et stykke papir, nogle centimeters luft eller de yderste lag af huden er nok til at stoppe dem. På den anden side er det den farligste form for radioaktiv stråling hvis den kommer ind i kroppen, hvor den vil afsætte sin energi direkte i de indre organer.
De fleste røgalarmer indeholder en lille smule af alfa-kilden americium-241.
Alfahenfald:
Store kerner afvikler almindeligvis deres nukleonoverskud ved et alfa-henfald. En alfapartikel er en helium-kerne der slynges ud af moderkernen med stor energi (op til 6 MeV). Herved mister moderkernen to protoner og to neutroner. Et eksempel er
Det er gratis at oprette en konto