Smid skyklapperne

Vold, drab, kriminalitet osv. Alt det vi til hverdag går og frygter skal ramme os, sker konstant i hver en by over alt i verden. I langt de fleste tilfælde er der vidner på, men hva´ pokker hjælper disse vidner når de bare står og glor, opfatter hele sceneriet som ren underholdning. Man er ufattelig bange for at blande sig, at blive en af de involverede, når man lige så stille bare kan smutte forbi, og lade som om man ingenting har set. Tine Bendixen gjorde selvfølgelig det rigtige da hun sad i bussen, fik tilkaldt hjælp, trist at det bare blev gjort alt for sent. Man tænker jo altid over hvordan og hvorledes man skal handle i sådan en situation, for ikke altid er første indfald det bedste, man skulle jo nødig forvolde endnu mere skade, alle vil vi jo gerne hjælpe på den bedste måde. Når man tilkalder hjælp, kan der godt gå en frygtelig tid inden hjælpen når frem. Den kan også som i dette tilfælde desværre komme frem for sent. Men er det bedre selv at gribe til handling? Når man som mig er rimelig spinkel i bygning og ikke kan slå en 100 kg. stor mand i gulvet er det måske nok ikke det smarteste. I hvert fald går jeg ikke ind når der er slagsmål og andet optøjer på diskoteker, til ishockeykampe, fodboldkampe osv. for hvad kan man egentlig gøre, andet end selv at blive slået halvt fordærvet. Her er mændene med de store bøffer på deres rette plads. Det egoistiske og selviske jeg, kommer naturligvis også på dette punkt op i os alle. Kan jeg selv komme til skade på nogen måde? Næstekærlighed kommer først i anden række, vi får medlidenhed og føler sympati overfor personen/personerne det svinske og uretfærdige går ud over. Selv har jeg aldrig været tilskuer til noget hvor jeg har følt, at det har været min pligt at gribe til handling. Derfor ved jeg ikke helt hvordan jeg ville reagere, men jeg er 99,999% sikker på at jeg på en eller anden, forhåbentlig behjælpelig måde ville tage affære. Denne sidste 0,001% ville nok bestå af panik, angst og frygt, hjælpeløshed, bekymring eller noget helt sjette. Men en ting er helt sikkert, hvis denne ene 0,001% i tilfældet skulle komme over mig, ville jeg bagefter bære meget stor samvittighedsnag overfor det medmenneske jeg i nødens stund havde svigtet. Jeg vil faktisk mene at det er en pligt vi har overfor vores medmennesker. Selv vil man jo gerne gå rundt i et overbeskyttet samfund, velvidende om, at hvis man en dag virkelig har brug for hjælp, vil der være hjælp at hente. Men sådan lader det jo åbenbart ikke til at være i dagens Danmark, det finder jeg meget chokerende, dog er det realiteterne. Og kun os selv kan gøre noget ved det, og ændre det. Derimod har min veninde fortalt om en episode, hvor hun havde et kortvarigt ophold på banegården i Hillerød. En udenlandsk stor og brutal mand stod i et hjørne og sparkede løs på hans formodentlige også udenlandske kæreste. Folk stod som også nævnt i artiklen, bare og gloede. Ingen gjorde nogen form for indgreb, iblandt tilskuerne var der også et par store bøffer, som med lethed kunne have grebet fat i den sindsforvirrevrede voldsperson og trukket ham væk fra den forslåede og hårdt medtagede pige. Da ikke en eneste hæderlig person gjorde noget, løb min veninde og hendes veninde ind til kioskekspeditricen for at få hende til at ringe til politiet. Det ville hun først ikke have noget med at gøre, Men da de sagde, at det skulle hun godt nok gøre, lystrede hun og ringede efter politiet. Hjælpen kom desværre endnu engang for sent frem, og den voldske mand var stukket af. Senere så de en politibil med ofret på bagsædet, formodentlig kiggende efter den bortløbne voldsmand. Hvis alle lignende tilfælde blev indregistrerede, ville tallet blive enormt. Der sker simpelthen så meget skidt, at jeg næsten kunne græde ved tanken. Dog er jeg helt overbevist om at vi kunne få tallet ned på et mere rimeligt plan, hvis folk ville “smide skyklapperne” og få øjnene op. Hver eneste dag hører eller ser vi om overfald, drab og voldtægt, en dag kunnet det rent faktisk godt hænde at ofret blev en selv, eller at man blev det feje vidne som stak halen imellem benene og forhåbentlig ville have en dårlig samvittighed. Hvis vi alle bare bruger vor bedste handlekraft, kan vi næsten ikke gøre mere.