De første udlændninge/gæstearbejdere kom til Danmark i 1960erne for at arbejde, de kom hovedesagligt fra Tyrkiet og det gamle Jugoslavien. Med tiden kom der så også folk fra forskellige nordafrikanske lande. For det meste var det enlige mænd, eller mænd med familie i deres hjemland som kom til Danmark for at arbejde. I 1970 blev det så stoppet af regeringen, at udlændninge bare kunne komme frit til Danmark og arbejde, de skulle have en arbejdstilladelse. I 1973 kom så indvandrerstoppet, som de kaldte det. Det går ud på, at det kun var flygtninge der måtte få permanent opholdstilladelse i Danmark. Da det midlertidige stop for arbejdskraftindvandring til Danmark blev indført i november 1970, var der 49.811 udenlandske statsborgere i landet. Af dem var 6.073 fra Tyrkiet, 4.591 fra Jugoslavien og 2.017 fra Pakistan. Det skulle især blive disse tre nationaliteter samt - i mindre grad - marokkanere og andre nordafrikanere, der kom til at udgøre «grundstammen» blandt de udlændinge, der kom til Danmark for at arbejde i industrien. Danmark var kommet relativt sent med i denne «migrantarbejder»-trafik, og mange havde allerede været i Tyskland, inden de kom til Danmark. I 1967 husede Danmark 171 mænd fra Tyrkiet, mens jugoslavernes antal udgjorde 358 ud af i alt 28.483 udlændinge.
Det er gratis at oprette en konto