Menneskets udvikling fra abe til menneske

I øjeblikket er der meget fokus på menneskets oprindelsesteori. Det skyldes, at der er åbnet en stor udstilling ”Evolution” på Zoologisk Museum i København, som illustrerer menneskets udvikling fra abe til menneske. En meningsmåling viser at der i dag kun er 10 % der tror, at mennesket stammer tilbage fra Adam og Eva, og myten ”på sjettedagen formede Gud mennesket af jord og blæste livsånde i hans næsebor, så mennesket blev et levende væsen”. Resten tilslutter sig til Darwins teori om arternes oprindelse. Denne teori skrev Darwin for 150 år siden og kaldte den ”Arternes Oprindelse”. Charles Darwin kunne have været fyldt 200 år i år.

Australopithecus

De første aber levede på jorden for mere end 65 mio. år siden, lige efter de sidste dinosaurers død. I denne opgave har jeg valgt at starte med de tobenede sydaber som levede i Europa, Afrika og Asien for omkring 15 mio. år siden. Disse aber levede i et klima med regnskov og høj temperatur, og det gjorde det nemt for dem at finde mad hele året rundt. Da regnskoven langsomt forsvandt, forsvandt også mange af de træer og frugter, som aberne levede af. Der blev længere og længere mellem føden, og de skulle derfor bruge længere tid på jorden, for at komme hen til de træer de kunne finde føde i. Da der ikke var mad nok til alle sydaberne, begyndte nogen at spise nødder, rødder og hårde plantedele, mens andre begyndte at spise kød. De aber som spiste kød, fik meget mere energi, og deres hjerner begyndte at vokse. De spiste enten små dyr de selv fangede, eller rester fra andre dyr. Aberne fandt ud af, at de brugte mindre energi ved at gå på to ben, uden at bruge armene som støtte. Langsomt begyndte de største aber også at gå på to ben, og i løbet af mange generationer udviklede de sig til, at kunne strække deres knæ helt ud, således at de ikke skulle gå foroverbøjet. Også deres hofte og bækken udviklede sig til at kunne klare den store vægt. Sydaberne levede sammen i flokke på omkring 30. De var ikke større end et 7 til 12 års barn er i dag, og hannerne var større end hunnerne.