Den sorte død var en rigtig stor pestepidemi der varede i 3 år fra 1348-1351, men i 1350, var den næsten væk, hvorefter den blussede op igen engang i mellem helt frem til 1600-tallet. Europa var meget overbefolket, fordi 1100 og 1200-tallet var nogle rigtig gode år med bedre leve standard. Der var heller ingen krig i Danmark i de årstal.
Der findes forskellige former for pest. En slags er noget der heder byldepest, det er den mildeste form. Der er også en form der hedder blodpest. Også den sidste form er lungepest. Blodpest og lungepest er de to farligste former for pest.
Pest kan sagtens lægge sig i ”hi” efter den har raset i 4-5 måneder og overvintrer, hvorefter den så bryder frem igen.
Pesten var mest i de store samfund hvor der var mange mennesker og let at
smitte hinanden, mens samfund der var meget isoleret og ikke så mange mennesker ikke blev smittet ret meget eller måske helt undslap smitten.
Lidt generelt om pest fra siden
Pest er en gammel sygdom, som der er mange forskellige beskrivelser af siden
oldtiden. Pest er den sygdom der har vakt størst rædsel blandt befolkningen i middelalderen, og er derfor også den sygdom der krævede flest ofre. Pest skyldes en bakterie, der overføres fra det ene varmblodige dyr til det andet af blodsugende lopper. Det vigtigste værtsdyr for lopperne er den sorte rotte, som var meget udbredt i Europa i middelalderen, men senere overtog den brune rotte art pladsen. Forskellen på disse to rottetyper er at den sorte rotte er et fredsommeligt dyr, der helst vil leve i nærheden af mennesket, og alligevel farer den vidt omkring på store områder. Disse forhold gjorde at pesten blev meget udbredt. Når et dyr bliver sygt, forlader dets lopper dyret, og finder en ny vært, og da den sorte rottes lopper nemt kom over på mennesket, spredte pesten sig hurtigt. Omvendt gik det tilbage med pesten, da den sorte rotte ikke var så udbredt mere.
Det er gratis at oprette en konto