Klorofylmutanter og lyspåvirkning hos Xanta

Formål: At vise hvordan klorofylmutanter ser ud, samt samspillet mellem arv og miljø.

Teori: Klorofyl er fotosyntesepigment der er en nødvendighed for at planter kan opfange solen energi. I frøprøven spiret i lys kan man iagttage klorofylmutanten, da den udskiller sig fra mængden med sin gule farve.

Xanta har en mutation i B-genet, så B er muteret til b. Planten er gul når den er homozygot bb. Forældreplanterne der har ført til de benyttede frø, er AABbCC. Mutanttypen er en skadelig mutant, dvs. at det muterede gen kun har den negative side, at alle de planter der har genotypen AAbbCC, vil gå ud efter et stykke tid fordi de ikke har evnen til at opfange solens energi.

Forsøgsgang:

dag: Såning og dyrkning.

Frøene i posen mærket xanta deles i tre lige store prøver, der mærkes med: a, b og c.

Hver frøprøve á ca. 40 frø sås for sig, f.eks i urtepotter i et lag jord eller grus, mindst 1-2 cm dybt. Frøene dækkes med ca. i 1 cm grus, og jorden/gruset fugtes med vandhanevand.

Urtepotten med Xanta-a, stilles til spiring i en lys vindueskarm ved 17-23C. Direkte sol på skålene bør undgås for at forhindre udtørring.

De to urtepotter med Xanta-b og Xanta-c spires i mørke, f.eks. i et mørkt skab eller dæk dem med en omvendt urtepotte med en prop i bundhullet. Urtepottens kant presses 1 cm ned i gruset, så den slutter lystæt. De mørkespirede planter kan efterses under spiringen, men bør ikke udsættes for lys mere end i nogle få minutter.