Vi vil vise, hvordan Klorofylmutanter ser ud, hvordan hver enkelt mutant nedarves og hvorledes to mutantgener nedarves samtidig.
Teori:
Mendel Gregor var en østrisk munk, der levede i 1822 – 1884. Mendel udførte den del krydsningseksperimenter med ærteblomster, hvilket senere hen viste sig at være en stor betydning for forståelsen af hvordan gener/arv videreføres. Mendel kendte ikke meget til kromosomer og gener, men fandt alligevel ud af, at arveegenskaber kunne være dominante, recessive og co-dominante. Mendel fik opstillet to love inden for genetik.
Mendels 1. lov (udspaltningsloven)
Meiosen adskiller homologe kromosomer fra hinanden. Dvs. alle diploide organismer har kromosomer, der sidder i par. Generne i de homologe kromosomer koder for de samme arveegenskaber. Af et kromosom/(parret) er den ene kromatid fra faren og den anden fra moren, men kromotiderne er identiske. Så vi har en celle med to homologe kromosomer. Der sker så en celledeling med reduktion af de to kromosomer, hvorved kromosomerne deles/duplikeres til kromotider. Der er her dannet kønsceller med det halve kromosomsantal af det oprindelige.
Mendels 2. lov (uafhængighedsloven)
Der bliver som sagt dannet kønsceller ved meiosen. Der er et allel på hvert af de to homologe kromosomer i en organisme. Kønscellerne får hver et allel fra alle allelparrene på de homologe kromosomer. Generne fra de forskellige kromosomer fordeles tilfældige i kønscellerne. Loven kaldes også ”fri rekombination”, hvilket også bare betyder den tilfældige fordeling af de enkelte kromosomer til kønscellerne i forbindelse med meiosen.
Det er gratis at oprette en konto