Klorofylmutanter i byg: nedarvning og miljøpåvirkning

Dette forsøg med klorofylmutanter i byg har, i modsætning til vores tidligere forsøg, hele tre formål. Formålene er listet herunder:

1. at vise tre forskellige mutanter i byg (Albina, Viridis og Xanta), som alle er påvirket i gener for klorofyldannelse.

2. at vise et simpelt, Mendelsk nedarvningsmønster, idet udspaltningen vises i afkommet fra en krydsning mellem to heterozgoter (eller rettere: heterozygot plantes selvbestøvning).

3. at vise samspillet mellem arv og miljø.

Teori

I alle populationer, både planter og dyr, finder man enkelte individer, som besidder arvelige sygdomme, der skyldes defekte gener. I mange tilfælde er det defekte gen recessivt i forhold til normalgenet. Individer, som viser den arvelige defekt, må derfor være homozygote.

Når man vil undersøge defekte gener hos planter og dyr, kan man udnytte mutationsfremkaldende påvirkninger til at forøge hyppigheden af mutantgener i populationen. De planter, vi skal se på, er fremavlet på Risø, hvor man oprindeligt har bestrålet en mængde frø for at øge mutanthyppigheden.

Materialet indeholder tre forskellige byglinier, hver indeholdende et recessivt mutantgen. De tre gener sidder på forskellige kromosomer og nedarves derfor uafhængigt af hinanden.

Teknikken på Risø

* Frø bestråles: genotype for klorofyldannelse AABBCC

* Frøene spirer og vokser op til planter, der sætter frø ved naturlig selvbestøvning