Goddag, og velkommen til min dagbog. Jeg vil her i dagbogen introducere dig for nogle beretninger om min tur alene over Atlanten. Der vil kunne læses facts, følelser og tanker hele vejen igennem. Bl.a. om hvordan turen har været, hvilke konsekvenser det har haft og også hvad oplevelser det har givet!
God fornøjelse.
Mandag den 6. februar:
Der er nu små 6 dage til jeg rejser. Mine forventninger til turen er høje, og respekten fra mine venner er mindst ligeså høje. På skolen bliver der ikke snakket om andet, men her på det seneste har jeg faktisk heller ikke været sammen med vennerne. Tiden har gået med at lære hvor alting i båden er, og så har jeg været inde og prøve en mand over bord i et bølgebassin, hvis jeg nu skulle falde over borde i et kraftigt stormvejr – men det håber vi selvfølgelig ikke.
Jeg ved det bliver en oplevelse for livet, og at jeg aldrig vil glemme det, men selvfølgelig er der også højt pres på, når der også er en verdens-rekord i det.
Det bliver specielt at vågne op med den bedste ”havudsigt” i verden, og bare duften af saltvand bliver også speciel. Det eneste jeg frygter, er at jeg skulle blive bims af at være alene i så lang tid – men målet er at turen skal kunne klares på ca. 6 uger, eller omkring en måneds tid. Jeg håber dog også jeg bliver bedre til at klare mig selv alene, og så også mere psykisk stærk, end jeg er nu. Turen er ikke bygget som en straf eller andet, men kun ren og skær fornøjelse. Men det bliver svært at undvære sine klassekammerater så længe, men mon ikke det går? Det håber jeg da, men ellers skal jeg nok skrive når jeg er kommet ud på havet.
Det er gratis at oprette en konto