Kære dagbog. Det var hårdt at sige forvel til sin familie i sådan en ung alder, som jeg er i. Selvom jeg havde fortalt mine forældre, om det eventyr jeg skulle ud, men jeg kunne alligevel godt mærke at det tidspunkt, hvor jeg sagde forvel til dem, vil jeg aldrig glemme.
Selvom jeg havde fortalt mine forældre om udflugten ned til den mindste detalje, fraråd de mig stadigvæk i, at jeg skulle tage af sted. De mente, at det var alt for farligt, og de kunne ikke se nogen grund til, at jeg skulle tage af sted.
Som sagt har jeg det meget svært med at tage afsked med min familie, for jeg ved jo ikke, om jeg kommer til at se dem mere. Igennem mine 9 års skolegang har jeg fået flere dusin af fortællinger, om hvor barsk Atlanterhavet kan være.
Jeg er blevet fortalt af nogle eksperter, at jeg skal prøve på at glemme min familie, for hvis jeg kommer til, at tænke på dem så kan det ende med, at jeg ikke kommer til at fuldfører det. Så det er nok første og sidste gang, jeg skriver om min familie til dig.
Det jeg forventer af udflugten er, at jeg kommer til at se Atlanten fra mange forskellige sider, og at jeg får en hel del minder fra turen. Men det skal heller ikke være en ferie. Jeg forventer også, at jeg kan slå rekorden for at være den yngste der har sejlet over Atlanten.
Det er gratis at oprette en konto