Christian kiggede op i himlen igen, bare for at være sikker på det gode vejr holdt.
Det så sådan ud, alting var lyst og duftede dejligt friskt efter det havde regnet. Det var Christians ynglings vejr, og han glædede sig til at komme væk fra den trykkende stemning i huset. Han turde ikke konfrontere sin mor, der havde haft det ret hårdt efter hans far var rejst, med spørgsmålene om hvad der videre skulle ske. I stedet satte han sig op på cyklen og sagde ”nå men… jeg kører altså nu” hans mor kiggede lidt nervøst på ham og sagde ”kør nu forsigtigt og hils onkel Jørgen og tante Kis”.
Han tog de første tag i pedalerne igennem en vandpyt, det var godt, at der stadig var skærme på cyklen. Han ville give sin søster ret i, at cyklen ikke så ud til kun at være et halvt år gammel. Et halvt år, var der alligevel gået så lang tid. Han havde fået cyklen til sin 14 års fødselsdag af sin far. Det var på det tidspunkt, det begyndte at gå galt. Alle skænderierne derhjemme gjorde, at han pludselig blev meget glad for sin cykel. Hver gang det blev lidt for slemt, cyklede han bare væk, han vidste aldrig hvorhen, han ville bare væk. Sådan var det også nu, det var en befrielse at komme væk fra alt det derhjemme, men denne gang vidste han hvor han skulle hen.
Det er gratis at oprette en konto