”At rejse er at leve”, som H.C. Andersen så smukt beskrev det, i sin selvbiografi Mit livs eventyr.
Og så stod jeg dér, midt i Londons gader og stræder, nærmere betegnet som værende Oxford Street, på daværende tidspunkt. Tanken strejfede mig da… Hvor vidt kan dette kaldes en ferie i mine øjne? Godt nok var dette også en studietur med klassen, og der var ordet ”daseferie” nok ikke eksisterende og/eller havde nogen særlig relevans. Men alligevel var mine forventninger dog anderledes. Var de for høje? Jeg ved det ikke rigtigt. Men ét er sikkert. Hvis jeg skal følge mine egne behov, og heraf definere ordet ”ferie”, havde resultatet set anderledes ud.
Klassens indstilling var dog heller ikke hvad den havde været. Vi brokkede os alle sammen ret ofte, og dette førte også til dårlig stemning iblandt folk. Min opfattelse af byen London, blev i hvert fald ikke bedre af en konstant dårlig stemning i luften. Dette skyldes vores utilfredshed med vores læreres planlægning, der i vores øjne ikke var tilstrækkelig nok. Informationen var dårlig, eller rettere sagt, var der ingen information. Den var borte med blæsten, som man siger. Dette rykker selvfølgelig også ved vores opfattelse af London som by, og ikke mindst England som et land, samt deres befolkning. Jeg husker tydeligt, at vi en dag var nogle stykker der diskuterede englændernes imødekommenhed. Vi stod nogle stykker i undergrunden, og ventede på den næste metro. Musene kravlede nede på skinnerne og søgte ly for de kraftige lamper i loftet, som udgjorde et mærkeligt skær, der bestemt ikke mindede om almindeligt dagslys. Der stod folk overalt, perronen var stort set ikke til at være på, da den var fyldt op med en masse forskellige mennesker. En masse forskellige personligheder, udseender m.m. Det er sjovt og se hvordan englænderne opfatter mode. Hver især, har de deres egen stil. De sætter selv moden, og de udfører den med stor selvsikkerhed. Kigger man på danskerne herhjemme, er moden mere mainstream. Måske skyldes dette, at rigtig mange unge føler sig mere usikre ved sig selv, og tør derfor ikke gå sine egne veje. Graver man dybere ned i samfundet, kan dette så have noget og gøre med, at danske unge i større grad bliver hjulpet til succes af pylrede forældre, hvor man evt. i England går mere hårdt til værks, hvor mulighederne for at stable et godt job, en god økonomi og en gennemsnitlig familie, er sværere?
Det er gratis at oprette en konto