Hvis man har set Anders Matthesen ”TAL FOR DIG SELV”? Vil det (forhåbentligt) sætte en masse tanker i gang, om netop dette emne. Han siger bl.a. at børn må hoppe rundt, splitter nøgne, i sidesplit mens de råber: ”så tag mig dog dit svedige svin.” Og alligevel er det eneste som skal gå gennem dit hoved: ”Mon hun har lyst til en skive kage??” For det er jo børn! Det er da ikke børnenes skyld at der render psykopater rundt og har ”lyst” til dem.
Af [NAVN A].
Men er det sådan vi skal tænke? - At det er psykopaternes skyld at moden er et problem? For i sidste ende er det vel moden der bestemmer hvad de små piger render rundt i? Skal skylden nærmest kastes over på f.eks. Britney Spears for ikke at gå i store hjemme-strikkede sweaters, i stedet for den udfordrende påklædning som de unge ikke kan undgå at tage ved lære af?
Men er det overhovedet rigtigt at pigernes bare maver og høje hæle øger risikoen for overgreb fra pædofile voksne? Eller er det forældrene der lige fra fødslen er begyndt at købe Gucci sutter til deres børn, for at gemme dem bag mærkevare facaden. – Er det mon deres skyld?! Eller er det mon fordi vi er trådt ind i et samfund, hvor børnene - eller de unge, ikke længere har så stærkt et "jeg" som de plejede. Hvor de nu må søge støtte hos andre grupper og derfor må gøre visse ting for at blive accepteret i gruppen. For køber man ikke det tøj som gruppen ønsker man går i, så kan man heller ikke være en del af gruppen.
Det er gratis at oprette en konto