Ali blev sammen med nogen andre, sat i lænker, og trukket ned til et stort skib. De var blevet købt af en mand, ved navn Jens Petersen, og var nu på vej til Vestindien. Ali blev smækket ned, på det fugtige og klamme gulv på skibet. Der var han klar til at ligge i lang tid nu. Han lå så tæt op ad to andre slaver, som han overhovedet kunne. Ali håbede på, at han ikke skulle dø, under den lange rejse til Vestindien, for han ville helst slippe for at blive kastet ud til hajerne, uanset om han var død eller levende.
Rejsen var hård undervejs. De havde sejlet i 24 dage nu. Det blæste meget. Bølgerne var kæmpe store og strømmen var kraftig. Det regnede og det var aften, og Ali var ved at blive syg. Han hostede og hostede.
Halvdelen af slaverne var allerede blevet kastet over bord.
Ali ville ikke være slave. Han ville kæmpe for sin frihed, og få sin familie tilbage. Han var nemlig blevet skilt fra dem på slaveauktionen.
På niende dagen fik Ali en ven på skibet. Han hed Cassius. De lå lige ved siden af hinanden. Cassius havde også mistet sin familie. Han snakkede hele tiden om at han var alt for svag, til at kæmpe sig ud af slaveriet, og få sin frihed og familie tilbage. Ali sagde ”Bare rolig Cassius, vi klarer den her sammen, hvis vi skal samme vej.”, ”ikke?””Jo… Det håber jeg” sagde Cassius.
Det er gratis at oprette en konto