Solen bagte varmt ned på os, men alligevel kunne der mærkes frygt. Frygten for at man skulle dø. Jeg havde dog aldrig været i krig før på dette tidspunkt, men det havde min broder. Han havde været det to gange før. Det var også ham der havde lært mig at skyde. Han trænede mig hjemme i vores gård og jeg var blevet rigtig god. En dag tog vi ud i skoven, for at skyde hjorte for første gang. Min broder Günter ramte en, men det gjorde jeg ikke. Ak, kunne ellers rigtig godt tænke mig at ramme sådanne en hjort en dag. Men det bliver det nok næppe til. Tilbage til historien.Vi gik hen af en støvet sti, 1200 mand. Alle sammen med det samme mål. At kæmpe for vores fædreland.
Klokken var blevet mange, og vi skulle til at finde ly for natten. Min broder og jeg gik ind på en lille kro, for at få noget søvn. Sengene var bløde, og jeg faldt hurtigt i søvn. Jeg kan huske at jeg drømte, om at jeg lå i en tysk skyttegrav og skød franske soldater. Det gik pære let, det føltes som om de ikke kunne ramme mig. Min broder og jeg var et ganske godt hold, vi lod ingen passere vores eller de andre soldaters vej.
Det er gratis at oprette en konto