God aften mine damer og herrer, Jeg vil gerne fortælle jer noget om min rejse til Congo i 1889. I må forestille jer, at solens varme brænder på hele jeres krop. Det eneste der beskytter jer et enkelt stykke stof der ?agrer livløs ned ad kroppen. Musklerne spænder under huden, mens sveden ?yder ned i store mængder.- Et resultat af hårdt arbejde.
Dette arbejde er ikke fredfyldt. Det er hård. Hårdere end i nogensinde kunne forstille. Mænd, kvinder ja endda børn bliver udnyttet indtil de tilsidst er så udmattet at de mere ligner hungrende dyr end mennesker
Man kan fornemme hele skillettet på de magre kroppe. I deres blik kan man se en længsel om et andet liv sammentidlig med en udmattelse det er ubeskriveligt. Alt dettte er et resultat af brutal undertrykkelse.
En mand klædt i et elegant antræk. Hvide manchetter, snehvide bukser og lackstøvler. Håret er redt og en parasol skytter ham for solens brændende stråler. - Dette er uhyret. Manden i kender som jeres far, bror, ægtemand eller søn, manden i deler hus, mad og seng med er den samme mand der står for den lidelse menneskerne i Afrika er udsat for.
En undertrykkelse af et monster, der hjemme i Europa bliver fejret som helt. Hans kraft og brutalitet bliver anset som mandlig. Og hvem føler ikke en glæde i maven over de dejlige skatte der importeres fra de afrikanske kolonier? Det er denne mands fortjeneste. Men er han virkelig en helt?
Det er gratis at oprette en konto