1 / 6 sider - klik for at bladre

Blodtypebestemmelse

  • Biologi
  • 1.g el. lign.
  • Afleveret til 12
  • 6 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Blodtypebestemmelse er en biologi-opgave fra 2009 til 1.g el. lign., afleveret til karakteren 12. Fylder 6 sider (1.736 ord, ca. 8 min. læsning) og blev publiceret 14. januar 2010.

En detaljeret redegørelse for AB0- og rhesus-blodtypesystemerne, der forklarer antigener, antistoffer og genotyper. Opgaven beskriver Eldon-kortets anvendelse til blodtypebestemmelse og sammenligner klassens blodtypefordeling med den danske befolknings. Inkluderer en konklusion om egen blodtype.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Velstruktureret biologirapport med detaljeret redegørelse for blodtypesystemer og praktisk anvendelse af Eldon-kortet. Giver god faglig indsigt.
Struktur
12
Faglig dybde
10
Kilder
10
Fuldstændighed
10
  • ab0-systemet
  • antigener
  • antistoffer
  • blodtransfusion
  • blodtyper
  • eldon-kort
  • genetik
  • rhesus-systemet

At definere min blodtype både i AB0-blodtypesystemet og rhesus-blodtypesystemet, og at få et bedre kendskab til blodtyper og Eldon-kortet.

Teori

Blodtypesystemer:

Et blodtypesystem er en inddeling af blod i forskellige typer baseret på antistoffer, som findes i blodplasmaet og antigener, som findes på de røde blodlegemer. Derfor betyder det, at en person har en bestemt blodtype, at personen har en bestemt kombination af antigener på de røde blodlegemer. Der findes mange forskellige blodtypesystemer, da der findes omkring 300 forskellige blodtypeantigener. De mest omtalte og kendte blodtypesystemer er dog rhesus-blodtypesystemet og AB0-blodtypesystemet.

AB0-systemet:

I AB0-systemet bruges antigen A og antigen B, som kan kombineres til at give fire forskellige blodtyper: A, B, AB og 0. Hvis blodets røde blodlegemer indeholder antigen A, og der i blodet findes antistof B, har man blodtype A. Indeholder de røde blodlegemer antigen B, og der er antistof A i blodet, har man blodtype B. Hvis der både findes antigen A og B i de røde blodlegemer og ingen antistoffer, har man blodtype AB. Hvis man ikke har nogle af de to antigener, hverken A eller B, men derimod både har antistof A og antistof B, har man blodtype 0. Blodtypen defineres således ved kombinationen af antigener. Det er vores gener, der bestemmer, hvilke antigener vi har, og vi danner derefter de antistoffer, vi kan ”tillade” os at danne (f.eks. går antigen A og antistof A ikke sammen). Tre allele gener ligger til grund for AB0-systemet: IA, IB og i. IA giver antigen A og derved blodtype A, IB giver antigen B og derved blodtype B, og i giver ingen antigener - altså blodtype 0. Blodets fænotype er ikke nødvendigvis identisk med genotypen. Blodtype A, indeholdende antigen A og antistof B, kan både have genotype IAIA eller IA i, da IA er dominerende og i er recessivt. Det samme gælder med blodtype B, hvor blodtype B, indeholdende antigen B og antistof A, kan have genotyperne IBIB eller IB i. Blodtype AB, indeholdende antigen A og B og som ingen antistoffer indeholder, har dog kun én genotype nemlig IAIB, da disse gener er co-dominante. Blodtype 0, uden nogen form for antigener og med både antistof A og B, har også kun én enkelt genotype nemlig ii, da begge gener er recessive.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver