1 / 2 sider - klik for at bladre

Dissektion af brisling: en biologi journal

  • Biologi
  • 9. klasse
  • Afleveret til 7
  • 2 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Dissektion af brisling: en biologi journal er en biologi-opgave fra 2007 til 9. klasse, afleveret til karakteren 7. Fylder 2 sider (862 ord, ca. 4 min. læsning) og blev publiceret 14. januar 2010.

Denne biologi journal beskriver en dissektion af en brisling. Opgaven redegør for fiskens ydre kendetegn som slimlag, finner og camouflage, samt dens indre organer som hjerte, mavesæk, gæller, lever og svømmeblære. Der perspektiveres til fiskens levevilkår og vandforureningens indvirkning på marine økosystemer.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
En velstruktureret journal over en fiskedissektion, der dækker både ydre og indre anatomi samt perspektiverer til miljøforhold. Giver god inspiration til andre elever.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
7
Fuldstændighed
10
  • brisling
  • dyreplankton
  • fiskeanatomi
  • fiskedissektion
  • fysiologi
  • gæller
  • koldblodet
  • marinbiologi
  • svømmeblære
  • vandforurening

Formålet var at se hvordan en fisk er/ser ud indvendigt og udvendigt. Fisk, på latin Pisces, er dyr som lever i vand (ferskvand, saltvand, brakvand). Definitionen på en fisk er at det er en vandlevende vertebrat (dyr med rygrad). Fisken er koldblodet og ånder via gæller. De fleste fisk er æglæggere. Der findes utællelige mange fiske arter, rundt omkring i oceanerne, søerne og floderne.

Beskrivelse:

Vi skulle få fat i en fisk, som vi skulle dissekere, hvilken i denne sammenhæng var en brisling. Brislingen som også kaldes skarpsild, minder meget om silden, hvad farve og form angår. Brislingens størrelse er fra 12 til 16 cm. Brislingen lever fra Nordnorge til Middelhavet. Dens føde består af dyreplankton. Vi skulle undersøge forskellige ting ved brislingen. Brislingen udenpå var dækket af et slim lag. Det er huden der består af levende celler. I huden findes der så mængder af slimceller. Slimen beskytter fisken imod bakterier, snyltere og svampe. Desuden så nedsætter slimlaget gnidningsmodstanden. Kødet i fiskens kropside og halestykke er fiskens svømmemuskel, der sætter fisken i bevægelse. Hvis fisken skal svømme hele tiden, og hvis den skal svømme stærkt, er den nød til at have en stærk og veludviklet kropside og et kraftigt halestykke. Fisken har flere slags finner. Dens bug og brystfinne bruges til at bremse, dreje og holde balancen med, mens ryg og hale finnen bruges til at kunne svømme med. Når en fisks halefinne er ”sejlformet” vil det sige at den er en hurtig svømmer. Næsten alle dyr er nød til at overleve, de skal kunne undgå deres fjender. Fiske har også fjender. Ikke alle fisk kan gemme sig, men alligevel kan de camouflere sig. Fisk som en brisling og en sild, har en mørk overside, som gør den svær at opdage ovenfra. På bunden, bugen, er den helt lys, så den er svær at blive opdaget nedenfra. Desuden er brislingen og silden blank, spejlagtig, så den spejler sine omgivelser, og derved kommer til at ligne dem.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Lignende opgaver