Fællesskabet hjælper os med at nå målet. Når mange mennesker er sammen om noget, er det nemmere at nå det. Det kan man se mange eksempler på gennem menneskets historie. Men også før det. Helt tilbage fra ”Kridt tiden” har små dinosaurer været i stand til at nedlægge en dinosaur mange gange større end dem, fordi de var i overtal. For at kunne forklare hvordan mange mennesker kan reagere, og hvordan andre reagerer på dem, mener jeg det er vigtig at klargøre, hvor stort et antal der er tale om. ”Masser” er et vidt begreb. Jeg mener ikke der er et bestemt antal, der bestemmer hvornår noget er en masse. 5 personer kan være en masse. Hvis de presser én til at ryge en cigaret, man ikke har lyst til, eller gøre noget man ikke vil. Men ikke hvis de er 5 der prøver at danne et 11-mandshold til fodbold. 1000 fodboldfans kan være en masse, hvis de hjælper deres hold til en sejr, holdet ellers ikke ville havde vundet. Men 1000 fans til en koncert er ikke en masse, så man skal tage det i forhold til det, det bliver sammenlignet med. 20.000 egyptere kan være en masse, der i samarbejde bygger ”Keops pyramiden”. Noget 1000 mennesker aldrig kunne havde opnået. I nogle tilfælde bestemmer mængden hvem der overlever, og hvem der ikke gør. I det gamle Rom mens gladiator kampene stod på, bestemte mængden ved hjælp af løftet eller nedadvendt tommelfinger, hvem der overlevede og hvem der ikke gjorde. For at en masse kan opstå, skal der ske en kædereaktion. Ligesom ringe i vandet og latter, så skal der en til at starte det. Masser, som for eksempel foreninger og vælgere bestemmer mange ting i vores hverdag. Lovforslag bliver ikke til love, hvis ikke overtallet vil det. Og slet ikke hvis ingen foreslår lovene. De politikere der bestemmer hvilke love der passerer, er folkevalgt. Det vil sige at masserne har bestemt hvem der bestemmer. I sang konkurrencer finder man vinderen ved at tælle massernes stemmer sammen. Men der skal også være en der viser hvordan man stemmer. Den mest magtfulde person i verden ” USA´s præsident”, bliver ikke præsident hvis mængden ikke vil det. Det kræver også at han stiller op. Men hvorfor vælger man at gøre som massen? Det kan for eksempel være på grund af frygt, respekt, tryghed, overlevelses instinkt eller magt. Hvis en gruppe rockere kommer kørende, og man ser at de indgyder respekt hos andre, vælger man måske selv at blive rocker. Eller hvis alle i ens omgangskreds mener noget andet end en selv, vælger man måske at tilsidesætte sin egen mening, for at få tryghed eller undgå at blive holdt uden for. Hvis to masser er i magtkamp eller anden form for krig, vælger man måske at skifte gruppe, fordi den anden gruppe kan yde en af de førnævnte ting bedre end ens egen. Eller hvis den anden gruppe har større chance for sejr, af ren og skær overlevelses instinkt, eller bare for at få del i magten. Masser påvirker ikke kun dem, der er med i massen men også dem uden for. Mange har fordomme overfor bestemte masser som rockere, indvandrere og handicappede. Masser er med til at opnå mange gode ting: Vende en fodboldkamp, bygge pyramider, finde vindere og vælge præsident. Men når mange mennesker er samlet kan det også have en negativ effekt. Her er nogle eksempler:
Det er gratis at oprette en konto