Fik en opringning fra hans forældre. De fortalte at han havde kæmpet en hård kamp, men han var desværre gået ned med flaget. Jeg tænkte: hvad fanden gør jeg nu?. Skal jeg bare få en ny, eller skal jeg droppe det?.
Jeg kom hjem at lagde mig i min seng efter at havde været hjemme at snakke med hans forældre om sagen. Han skulle begraves om en uge, hvor jeg selvfølgelig ville blive inviteret.
Jeg var meget bange for at sådan noget kunne ske igen. Jeg havde en lang snak med mine
forældre om at det altså er meget sjældent at sådan noget sker, især hos unge mennesker.
Jeg gik tideligt i seng ,fordi jeg var meget ked af det .Både inden i og uden på. Jeg tænkte på alle de ting vi havde gået i gennem sammen. De ting vi havde lavet sammen. De ting vi havde oplevet sammen.
Vores tur til Sverige for eksempel. Vi fik mange nye venner men, vi lige meget hvor mange venner vi fik var vi altid de bedste. Vi vidste hvad vi begge kunne og havde lyst til. Der var aldrig på noget tidspunkt hvor nogen af os følte os presset til at udføre en speciel opgave. Kort sagt vi kendte hinanden grænser.
Det er gratis at oprette en konto