Den grimme ælling er et eventyr skrevet af H.C. Andersen.
Det blev offentliggjort den 11. november 1843 og udkom som en del af hans eventyrsamling Nye Eventyr. Første Bind. Første Samling. Det er blandt hans mest kendte eventyr. Eventyret fortolkes ofte som H.C. Andersens egen beskrivelse af sin tidlige ungdom, — en fabel hvor dyrene spiller menneskeroller.
I eventyret følges en svaneunge, der klækkes i en andegård ved en herregård. I første del af historien ved hverken svaneungen selv eller de omgivende dyr at den ikke er en and, og på grund af dens anderledes udseendende behandles svaneungen åbenlyst dårligt. Nogle ænder siger "ham [svaneungen] ville vi ikke tåle", at "han er for stor og for aparte", "så skal han nøfles" og andre omtaler svaneungen som "inderlig styg" og "fæle spektakel". Svaneungen bliver bidt, puffet, gjort nar af, hugget og sparket af forskellige. Først til sidst i eventyret afslører H.C. Andersen overfor førstegangslæseren (førstegangslytteren) at "den grimme ælling" er en svaneunge. Det sker hvor svaneungen selv opdager sin egen identitet, da den nærmer sig nogle andre svaner og tror den vil blive dræbt. Den bøjer hovedet og ser sit eget spejlbillede.
Eventyrsamlingen blev anmeldt den 19. november 1843 i avisen Fædrelandet, og om Den grimme ælling skriver den ukendte anmelder
Det er gratis at oprette en konto